Kender vi det ikke alle, at man vil have noget man ikke har, fordi det ligger udenfor ens rækkevidde?
Faktisk er dette “vil have”-tankesæt så overskyggende, at man slet ikke ser det hav af muligheder man har indenfor sin rækkevidde.
Når nu man for en dags tid parkerer “vil have”-tankesættet ude på det sidespor, hvor det reelt hører til. Det åbner mentalt op for, at de muligheder som reelt er til stede indenfor din rækkevidde blomstrer op og får plads til at udfolde sig.
Når jeg taler rækkevidde eller armslængde, så er det naturligvis ikke kun rent lavpraktisk i form af hvad du kan nå fra din lænestole/sofa. Det drejer sig også om mentalt og hvad du fysisk er i stand til.
Du har eksempelsvis rimelig meget kontrol over hvordan du bruger din tid.
Der er naturligvis nogen daglige pligtopgaver fx arbejde, hvor du ligesom har overladt dele af kontrollen af din tidsanvendelse til din arbejdsgiver.
Naturligvis er der også andre ting i hverdagen, hvor andre har indflydelse på din tidsanvendelse. Din familie kan også sætte krav til, hvordan du anvender tid.
Når alt det er sagt, så er du altså ikke en tidsrøveri-offer….du har også mulighed for stille krav til din familie om, at du har brug for tid til en aktivitet, hvor du er alene eller du inviterer med ud på en lang gåtur i skoven eller svømmehallen. Eller når du ser på det du kan kontrollere på arbejde: hvem siger at du skal ringe til din kollega etagen ovenover..ta’ dog trappen og få en snak over en walk’n’talk.
Du sidder også i førersædet over dine muligheder for aktivitet i andre sammenhænge fx såfremt du bruger bussen til/fra arbejde. Så har du mulighed for at stå af et busstoppested før eller efter i forhold til, hvad der kortest muligt at gå for dig.
Et tredje eksempel er faktisk så tydelig, at det nærmest skriger til himlen: Under dine indkøb.
Du har magten om hvad der kommer i din indkøbsvogn. Du bestemmer om du rækker ud efter: gulerødder eller marsbar, samt hvordan du bevæger dig i supermarkedet. Supermarkedet har naturligvis en agenda med, hvordan alle varerne er opstillet, men hvem forbyder dig at du går igennem supermarkedet med DIN dagsorden. Hvor du kigger hen…og hvilke varer som din arm rækker ud efter…det er der altså ikke nogen regler for.
Når du ikke ved hvad du bør række ud efter, så kan du gøre det med det simple spørgsmål:
Vil dette produkt gavne min vægtabsproces?
Hvis ja, så kan du købe det; Hvis nej, så rækker du armen ud én gang til for at lægge varen på plads igen.
Nu stiller du dig sikkert det spørgsmål om, hvad når min mentale “arm” ikke er så lang. Eller at det ret praktisk for dig ikke er muligt at række armen særlig langt pga. ydre omstændigheder. jamen, så er det netop der, at tankegangen om armslængde har sin styrke: Du har stadig kontrollen over det du har kontrol over. Udnyt det. Brug det til at stille dig selv et nyt mentalt sted, hvor du så kan opnå noget mere af det du vil opnå.
Og hvis du mener, at du ikke kan nå noget: