Vær præcis i den måde du omtaler dit vægttab, dine vaner, tanker, følelser og dig selv.
I samme ombæring vil jeg bede dig om at bruge ord og udtryk som ikke pisker en stemning op.
Et eksempel med, at “man kæmper med at komme af med overvægt”. Prøv at smage på ordet: kæmpe.
Det lyder i mine ører som noget utrolig ubehagelig og noget jeg bør overlade til soldater og andre som har en dagligdag, hvor livet konkret sættes på spil af en ekstern modstander, som kun standes ved brug af rå brutalitet.
Prøv og læs min blog igennem. Du vil lægge mærke til, at jeg aldrig omtale mit eget vægttab en kamp eller synonymer herfor. Jeg omtaler vægttab som en udviklingsproces, hvor man sætter sig selv i førersædet.
Man kan stadig anvende nogen militære begreber som strategi eller taktik….dog slet ikke med de voldsomme forløb som en krig eller kamphandling indebærer.
Du kan også forestille dig, at du ved et voldsomt sprogbrug mentalt stiller alle sanser og tanker i alarmberedskab og ad den vej stresser dig selv til en adfærd som på længere sigt udvander de indtryk og oplevelser som du har i hverdagen.
Dit sprog bør også være aktiverende og positiv, da dine tanker og den måde du udtrykker dig på vil mere eller mindre bevidst give sig udslag i de handlinger du foretager.
I samme moment vil jeg lige tilføje, at du naturligvis ikke skal påtage dig en positivitet, der fremstår dig som lalleglad jubelidiot som er positiv for positivitetens skyld. Du skal naturligvis ha’ noget at have det i.
Pingback: tanker om ….ord og udtryk i forbindelse med vægttab | de3faktorer.dk