En af vennerne skal giftes, hvorfor der naturligvis blev holdt polterabend.
Om aftenen blev der bestilt en kombineret vinsmagning og aftensmad.
Jeg må nok starte med at indrømme, at min viden om vin begrænser sig til om vinen kan drikkes selv eller om det nok er bedst med noget mad til. Endnu tidligere var jeg på det binære stadie: smager godt vs. smager ikke så godt.
Men jeg blev noget klogere. Ikke at jeg nu er blevet til Somelier, tilgengæld er jeg blevet opmærksom på, at skal prøve at sætte ord på ens første indtryk (det være sig en duft, farve eller måske endda så langt som: smag)…..lade indtrykket hvile lidt…..så smage vinen (igen).
Vinen i sig selv har ikke ændret sig, men oplevelsen af den er nu blevet mere fokuseret, da man – ubevidst – vil have be-/afkræftet det første indtryk. Det kan også være, at nu har fået afgrænset den brede palette af indtryk vin kan give….og man derfor bedre kan opleve vinen 2. og 3. gang.
Fremover vil jeg gøre lidt mere ud af at smage vin…..og ikke bare drikke den.
Ikke at der er en nogen sammenhæng med vægttab og vinsmagning….jeg havde bare lige lyst til at sætte ord på en god oplevelse.