Det lyder næsten bebrejdende….men det er ikke ment som en bebrejdelse, snarere som en forbavselse.
I facebook-gruppen: 10 veje til vægttab blev man spurgt til, hvorledes man har etableret sit varige vægttab. Ok, konkret lød formuleringen således:
Hvordan har DU tabt dig med små skridt?
Per Brændgaard som er ophavsmanden bag spørgsmålet henviser naturligvis til slankekonceptet: Smaaskridt.dk
Jeg vil nu alligevel hårdnakket påstå, at selvom jeg kalder mit koncept for de3faktorer.dk, så er der i praksis temmelig god overlap mellem SmåSkridt-konceptet og de3faktorer.dk Og ser man på mit fysiske vægttab over de sidste 2-3 år, så er det små skridt. Og konkurrencemenneskene blandt læserne grinner smådumt nu, hvilket er helt fint med mig….tilgengæld tager jeg de langsigtede briller på og ser, at det vægttab jeg har etableret fastholdes.
Onde tunger påstår, at jeg på ond og modbydlig vis har stjålet tanker og ideer fra alverdens slankekoncepter, psykologiske tricks, faktuel viden og derfra fordrejet og vredet tingene ned i min egen forskruede hjerne og vupti: så har vi de3faktorer.dk
Ja, så sagsøg mig dog, hvis det er det du vil. Det jeg har gjort er såmend bare give omverdenen et indblik i en proces i en ganske almindelig persons tiltag for at komme overvægten til livs. Uden skulle udøve vold mod sig selv eller nogen anden….uden at virke fordømmende mod hvad andre individer har opnået af resultater, uanset hvordan de har gjort. Rettet kritik mod de koncepter som tjener tykt på de tykke.
Alt sammen til den gode pris: gratis!
Og allligevel total selvisk….for de3faktorer.dk er en stor del af mit engagement.