Tja, det har jeg selv spurgt mig om de sidste 3 uger for jeg bliver ved med at svinge omkring de 114 kilo.
Jeg har tænkt både den ene vej rundt og så den anden vej. Min konklusion er, ja de virker. Årsagen til mit vægttab udebliver er, at jeg kun har Hjerne og Hjerte med i øjeblikket dvs. indkøbskurven mangler.
Det viser jo bare, at når alle tre faktorer er i spil, så funker de. Og når bare én mangler, så stopper det. For mig er det så på det praktiske plan (indkøbskurven), at vægttabet udebliver. Årsagen til jeg holder på, at jeg har “forstanden med” og stadig har lyst og er glad for processen. Den fornemmer jeg skyldes, at jeg har flere “støtteben” i andre sammenhænge af mit liv. Jeg er hamrende god til mit arbejde og får anerkendelse fra både kunder, kolleger og chef. At jeg hver eneste dag er glad. Overordnet er jeg glad og veltilfreds.
Jeg har forleden også kunnet indløse al gæld i banken! Jeg siger dig, at er en fed fornemmelse at ringe til banken og sige, at boliglån, forbrugslån og kassekredit: Udlign! og så vil jeg gerne have et møde om hvad jeg gør med overskuddet.
Godt nok har jeg en økonomisk kandidatgrad, men jeg har ALDRIG haft en formue i den størrelsesorden for mig selv. Jeg håndterer daglig mindre pengebeløb i firmaets og kundernes interesse, men det har dog intet med formuepleje at gøre.
Den kvikke læser tænker ved sig selv nu, når nu Carsten har alt det overskud på den forstands- og følelsesmæssige side….hvad holder ham tilbage det praktiske plan.
Jeg har – set med resultaterne in mente – nedprioriteret vægttabsprocessen og opprioriteret andre ting.
Ikke et bevidst valg, men når man skal være bagklog og se hvad jeg har brugt tiden på:
Der var den flytning i midten af august. Og vi har først her i Medio september fået etableret køkkenet.
dvs. det har stået en del på pizza og anden “underlødig” kost.
Derudover har jeg opprioriteret arbejdet en del, da det giver fornuftige penge om weekenden. Og en dagligdag med fuldtidsarbejde og daglig ca 1½ times til/fra arbejde. På den måde får man hurtig udfyldt en dag.
Mandagaftener får jeg brugt til at danse noget dansk og international folkedans. Noget af udfordring for en som er så motorisk udfordret som jeg.
Det har kun været én gang motionscenter siden jeg kom tilbage fra ferie. Det vil jeg helt klart have opprioriteret igen, da jeg godt kan li’ motionscenteret. Målet for næste uge er: tirsdag og søndag 1 time pr. gang.
Madmæssigt: Undlad koffein; Undlad slik; drik masser af vand. Spis hjemme hverdag.
Lørdag 16. september 2006: 112,9 kilo.
Lad os se, hvordan det ser ud i næste uge.