Her er overskrifterne fra Chokolade- og Konfektureindustriens mening om at være med til at understøtte FødevareIndustriens hensigtserklæring.
Plads til nydelsesmidler i en balanceret kost; oplysning er bedre end regulering; afgifter (statens indtægt: 1,2 millard); produktudvikling; næringsdeklaration; markedsføring til børn; Store pakkestørrelser; Sukker; Berigelse; Sundhedsanprisninger.
Skal jeg ikke bare gennemhulle lad os bare sige: Sundhedsanprisninger og næringsdeklaration.
Jeg gider ikke engang nævne store pakkestørrelser. Hvorfor gør I det ikke som et salgsargument, at sælge pakkestørrelser, som forbrugeren kan bruge i en balanceret kost.
citat: “Slik og konfekture er nydelsesmidler og indeholder almindeligvis meget sukker og/eller fedt. Det er derfor ikke troværdigt at anprise eventuelle positive indholds-stoffer, når produkterne samtidig ikke betragtes som “sunde”.
Lad os da bare da en af industriens egne medlemmer: Leaf og det nye konfekture koncept: Truly.
- Alle vores farver kommer fra naturen, men en generel definition af naturlige farver eksisterer ikke.
- For os betyder Truly ærligt. En ny slags slik med mindre sukker, uden kunstige farvestoffer og med frugtjuice. Vi vil have ægte troværdigt slik, virkelig Truly.
- Ud for hvert af de 5 produkter: nogle rigtige godbidder fyldt med herlige ingredienser, sprudlende af godhed og uden en masse overflødigt.
Til deres forsvar skal sige, at de under hvert produkt har to links. Et til ingredienserne og Et til næringsindholdet.
Og så kan det godt være, at det bare er min browser, men det har ikke været muligt, at have mere en næringsinformation åben ad gangen.
Men produktbillederne, hvor man anpriser 30% mindre sukker; rigtig Frugtjuice og naturens egne farver. Det er fremme hele tiden.
Lad mig nu kigge lidt nærmere på ForelskedeBær:
citat:
Ingredienser: sukker, fyldemiddel (polydextrose), glucosesirup, fortykningsmiddel (maltitolsirup), vand, majsstivelse, invertsukkersirup, gelatine, frugtjuice 5% fra koncentrat (kirsebær, jordbær, solbær, hindær/bringebær, blåbær), syre (citronsyre), aromaer, ammoniumchlorid (=salmiak), stabiliseringsmiddel (mono-og diglycerider af fedtsyrer), vegetabilsk olie, lakridsekstrakt, salt, farvestoffer (vegetabiliskt kol, carmin, curcumin), overfladebehandlingsmiddel (bivoks).
Näringsinnehåll (per 100 g)
Energi: 1200/ 280 kJ/kcal
Protein: 6,5 g
Kolhydrater 78 g
– varav socker 38 g
– varav sockeralkoholer 9,5g
Fett 0,5g
– mättet fett 0,5g
Kostfibre 0g
Natrium 0,7.
Det kan godt være, at det mig, men jeg syntes lige pludselig at der kommer en masse stavefejl, når man skal høre om næringsindholdet.
Eller også er et svensk gif-billede på den ellers dansksprogede hjemmeside, som Malaco ikke har gidet oversætte til dansk. Indrømmet, ikke særlig svær tekst at oversætte.
Men hvorfor er næringsinformationen et billede? Ingredienslisten var en tekst, som var lige til at kopiere?
Er det ingredienslistens tekstformat, som er fejl? Eller en teknisk foranstaltning til nemt at kopiere næringsinformationen?
Og hvad med den ganske nydelige procentangivelse som nævnes flere gange? 30% mindre sukker!
Øhhhh, det er vel kalorierne man bliver tyk af, ikke sandt?
Jf. næringsindholds-dokumentet så har de forelskede bær 77,7% af de kalorier som samligningsproduktet FamilieMix. Der er også en skæg opstilling af oplysninger i dokumentet. Den oplysning som vedrører alle forbrugere står langt væk fra produktnavnet, men allergi-information som har – heldigvis kan man sige – står først for. Og ligeså de øvrige produktinformationer.
En sidste ting man lige kan lægge mærke, så’en ren optisk: Næringsværdierne står temmelig sammenklemt. og oplysningen pr. 100 gram gentages under alle tre makronæringsstoffer.
Og hvordan var det med brancheorganisationens holdning til at fortælle om positive indholdsstoffer, når produktet ikke betragtes som sunde.
Hvorfor fortælle, at der er frugtjuice i Truly. Frugtjuice fylder 5% i varen. Og disse 5% er endda et koncentrat af 5 el. 6 frugter. Og hvad er det for en vegetabilisk planteolie? Når nu det hele er naturlig, hvorfor ikke skrive hvilken slags olie? Er det Jordnøddeolie?
Virkelig overskuelig.
Kære Leaf: Giv mig jeres Word-dokument hhv. Excel-ark med alle jeres produkters næringsinformationer, så skal jeg lynhurtig lave en opstilling som er mere læsevenlig!
I kunne også offentliggøre jeres oplysninger Fx offentliggøre data som man gør hos statistikbanken, så forbrugeren selv kan lave de sorteringer ; eller hvad med at tilbyde foodcomp.dk at indlægge jeres fødevarers næringsinformation i databasen.
Lige en sidste ting:
citat: “Problemer med overernæring, navnlig i relation til børn og unge, har medført forslag om mærkningsordninger, markedsføringsrestriktioner, øgede afgifter m.v. Det er tillige blevet foreslået i medierne, at danske producenter frivilligt skulle påtage sig salgsbegrænsende foranstaltninger.Chokolade- og Konfektureindustrien mener ikke, at disse tiltag vil have nogen indflydelse af betydning for forbrugernes ernæringstilstand. I stedet bør kræfterne koncentreres om yderligere oplysning af forbrugerne. Chokolade- og Konfektureindustrien mener, at fortsat oplysning om korrekt kostsammensætning og gode motionsvaner er den bedste måde at hjælpe forbrugerne på.”
Den oplysning forbrugerne skal have! Hvad skal den føre til af handling hos forbrugeren?
Hvordan skal forbrugeren få en brugbar oplysning? Af producenten?
Hvis salgsbegrænsende foranstaltninger ikke har nogen indflydelse for forbrugernes ernæringstilstand.
Hvilken indflydelse har salgsfremmende foranstaltninger på forbrugerens ernæringstilstand?
Hvad er det Chokolade- og Konfektureindustrien forsøger sælge mere af? sund kost?
Og hvad er det for en åbenhed I udviser? Selv en af jeres medlemsvirksomheder gør informationer ikke ligefrem åbent tilgængelig! Rent teknisk er informationer tilstede, men det er ikke noget kønt syn.
TIP: hvor er næringsinformationene på hjemmesiden på producenten af Samba Sukker/æggehvide-bollerne . Jeg vil hjertens gerne vide om jeg har overset noget.
Og hvad har I for en dagsorden, når I nu udtaler jer så meget modsat i forhold til jeres “moderorganisation”?