Nu har jeg hørt mange sjove ting om vægttab heri blandt, at det kræver disciplin.
Jeg kan ikke helt lade være med at lege lidt med de associationer som man kan få, når man taler/hører om disciplin.
I Ordbog over det Danske Sprog beskriver man ordet disciplin i dystre vendinger. Noget med at undertrykke den enkeltes impulser må underordnes den fælles disciplin; eller når man ikke lever med disciplin, så underkastes man tugtelse. På wiktionary kan man læse, at disciplin er noget om at underkaste sig et sæt regler, der enten er nogen man er blevet påduttet eller selv underkaster sig fordi man tror, at det er godt.
INTET KAN VÆRE MERE FORKERT!
vægttab og på længere sigt vægtkontrol er ikke noget dystert påduttet hhv. selvvalgt impulsundertrykkelse.
Eller bedre sagt: Over tid bliver denne undertrykkelse bare til en anden slags problemer eller når man ikke længere befinder sig i mentale tilstand af, at handling SpiseChokoladestang medfører 10 kilometer løbetur tugtelse. Det gider man bare ikke påsigt! Believe me!
Alle og jeg gentager Alle som påfører sig hhv. bliver sat i et fysisk eller mentalt rum, hvor man ikke kan andet end at over holde sandhed 1 i den matematiske sandhed jamen de taber sig. sagen er bare den, at i samme øjeblik man forlader sit fysiske eller mentale rum og hverdagen igen tager sit indtog……så skal man være mere eller mindre autoritetstro mod det tidligere “rum” og ikke falde tilbage i det gamle vaner.
Der skal ligesom noget mere til end bare “nu skal jeg bare udvise disciplin”. ja, gu skal man det……men man skal da huske sig selv i processen!
(((((( jeg håber, at den kvikke læser kan se den catch22 som jeg lige har skrevet 🙂 ))))))
Når man husker sig selv, så giver man plads til impulser…..og det er netop det disciplin ikke giver plads til.
sagt påen anden måde: Når man skal have sig selv med i vægttabsprocessen, så skal man ikke udvise disciplin.