Efter 14 dage på south beaches fase 1, hvor man virkelig sætter ens kost på hovedet står det mig nu lysende klart, hvorfor slankekure ikke virker.
I løbet af en slankekur indlemmer man fødevarer man ikke spiser normalt….og det i mængder, som – i slankekurens regelsæt – fortrænger det man normalt spiser.
Når kuren så er overstået, så vender man tilbage til det man gjorde tidligere….og så som det gamle ordsprog siger: hvis du altid gør det som du altid har gjort, så opnår du altid det som du altid har opnået.
Det jeg så godt kan li’ ved South Beach er, at fase 1 netop er en meget begrænset periode (14 dage). Efter disse fjorten dage går man reelt igang med at flytte om på sit gamle normalitets madforbrug. For at vende tilbage til det man tidligere har spist, så er det så sikker som amen i kirken: man tager det hele på igen.
Nogen har så opfundet udtrykket livsstilsændring, hvilket i og for sig er helt fint. Problemet er, når bare kalder tingene for livsstilsændring, men reelt strækker en slankekur over længere tid. så ændrer man ikke sin normalitet, men pådutter sig selv en række forbud og påbud, der sagtens kan resultere i et vægttab.
Først når man reelt ændrer det man opfatter som det som skal være normalt…ikke kun intellektuel, men også med hjertet OG handler efter ens nye opfattelse af normalt…..så er grundstenen for en succesfuld vægttabsproces med tilhørende mangeårig – i mangel af bedre ord – normalvægt til følge.