Alt for vage udsagn –> ingen resultater

Jeg er igang med at læse  Philip McGraw’s bog om Livsstrategier og nu ved jeg godt, at jeg kun har læst ca. 30 sider af bogen, men jeg tør godt allerede nu fortælle om en væsentlig ændring i min måde at tilgå vægttab på…..faktisk har jeg lige gennemgået mine tidligere blogindlæg her på de3faktorer.dk for at se, hvor usikker, undvigende og kompromis-søgende min tilgang til vægttabet har været fx mine årlige selvmonitorering-artikler, hvor jeg stiller mig tilfreds med de-facto vægtstilstand.

Det morsomme er, at jeg for ikke så lang tid siden skrev noget om, at jeg skruer op for motionen, øger bevidstheden om hvad der ryger ind af mad.      Og nu idag er det 8. dag, hvor vægten er under 110 kilo, som tidligere har været en svær en grænse at kommer igennem.

Nu kan jeg med selvsyn opleve, at det er muligt…..hvorfor jeg naturligvis fortsætter den gode stil.

Det gælder om at stille nogen klare krav til sig selv  og uden at lyde kompromissøgende, samtidig undgå at bebrejde sig selv for manglende opfyldelse, HVIS det måtte ske.
Et krav må heller ikke være urealistisk fx nu vil jeg tabe mig 20 kilo på 5 uger.   Et sådan krav er før det sagt til ende dømt til at mislykkedes.     Kravet skal heller ikke stå alene, men følges af handlingsanvisninger indenfor de ressourcer du har til din rådighed.

Det nytter ikke, at jeg kræver at løbe en marathon om 5 uger, når jeg render rundt med dårlige knæ….glem marathonen, find noget andet. Og det gør jeg så:   Jeg har min crosstræner, hvor jeg – tja, jeg ved faktisk ikke rigtig om det er løbevægelser – løber mine ture.  De bevægelser jeg laver på crosstræneren er ikke så belastende for knæene som løb, samtidig med at jeg altså bare forbrænder nogen kilojoule.   En træningstur på 45 minutter giver 2898 kilojoule i forbrænding….og jeg siger dig, at det føles fedt.

Jeg kan ovenikøbet kombinere crosstræner-aktiviteten med min trang til at føre statistik vha. excel, så jeg har sat crosstræneren sammen med computeren, hvor der foretages ca. 6 registreringer pr. sekund om hastighed, rotationer/skridt pr. minut og ting i den duer.  Det var lidt af en nød at knække, hvordan jeg fik data’ene omsat til brugbare talrækker.     Det varer ikke længe, før jeg offentliggør mine tal fra crosstræneren……det skal lige siges, at tallene virker ret uoverskuelige for andre end mig, så jeg skal lige have dem kogt ned til noget andre også syntes er interessant at læse.

nå, nu kalder crosstræneren på mig.

This entry was posted in Hjerne and tagged , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Alt for vage udsagn –> ingen resultater

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.