Tak til Tue og John for jeres kommentar på Facebook.
John skrev:
Ikke for at være en lyseslukker, men vægtsnakken fylder utrolig meget i dit liv, så det undrer mig egentligt at du ikke opnår større resultater?
Jeg, personligt, ville i al fald hurtigt blive træt af det med tal som dem du nævner her.
Jeg kan da kun give dig 100% ret, at vægtsnakken fylder utrolig meget i min hverdag. Jeg skal ligesom også få rettet op på 32 års misforståelser omkring sundhed, god hverdag, sund fornuft og motion.
Jeg indrømmer blankt, at der er masser af oplevelser som jeg gik glip af hhv. gennemlevede i mine yngre dage, som altså har medført at jeg i august 2005 altså vejede 130 kg. Og det kan sagtens være, at jeg ikke er den hurtigste knallert på havnen til at få smidt de overflødige kilo. Hvad hjælper det at være en knallert, når der er brug for at trække et tungt læs?
Det kan godt være, at du ikke kan li’ tal og grafer, men det er nu den eneste måde jeg kan finde ud af vise dig, at jeg tidligere har gennemgået hurtige vægttab med kort sigtede resultater. Se her:vaegt1992-2009
I følge et kinesisk ordsprog kan man gøre ting på 3 måder: A: eftertanke, den ædleste B: efterligning, den nemmeste C: erfaring, kan være den bitterste.
OG at jeg selv syntes, at jeg har slugt de bitre piller som jeg skulle sluge, så måtte jeg hellere gå igang med metode A.
Via metode C har jeg erfaret, at hurtige vægttab ikke tager højde for hverdagen som den findes så mange af. Ligeså tager hurtige vægttab heller ikke højde for de kriser som man som menneske bliver udsat for igennem livet (mennesket er trygheds-søgende og en krise har utryghed med i sit kølvand og siden man søger tryghed, så er den nemmeste tryghed at søge i den mad man kender fra sin hverdag…hvis man så kun kender pizza, pastabjerge og marsbarer, så gæt selv hvad der sker med vægten).
Endvidere har jeg læst mig til, at 95% af alle slankekure ikke har nogen langsigtede effekt, hvorfor jeg tænkte ved mig selv, at så skal jeg lave noget unikt.
Noget jeg kunne stå inde for. Noget jeg kunne engagere mig i. Noget jeg kan indbygge i min hverdag uden det føles som en belastning.
Tue skrev:
Der er nok noget der hedder “baby steps” og “mageligt anlagt”… 🙂
Du kan tro, at jeg er magelig anlagt. Det ligger i den menneskelige natur at være magelig. Det drejer sig lige fra opfindelsen af hjulet over dampmaskinernes indtog til en masse moderne gadgets, som du sikkert også har en del af.
Jeg har faktisk en ganske simpel illustration af menneskets magelighed.
Billedet har jeg taget i Barcelona i februar 2008. Billedet viser en gruppe af mennesker, som vælger at tage rulletrappen og kun få vælger trappen, selvom trappen er ganske kort og der faktisk er mere plads på trappen.
Det er lidt skægt, at du bruger udtrykket baby steps. Du mener det sikkert i en eller drilsk udgave, hvilket er meget fair.
Og ja, det kan godt være at mit vægttab tager ganske små skridt, men jeg kan tilgengæld forstå hvad jeg laver og hvorfor og hvordan.
Jeg har desværre ikke nogen direkte links til vægttabsprocesser, hvor man samligner langsigtede resultater på hurtige store vægttab i begyndelsen af observationsperioden sat overfor mindre vægttab i periodens begyndelse. Du må stole på mig, når jeg siger, at dem som har de store vægttab desværre også oplever jojo-effekten af, at tage på i vægt igen. De mindre vægttab forøges faktisk senere, samt bibeholdes på længere sigt.
Nu må du så gætte dig til, hvilket hold jeg hellere vil være på.
NB til John: Kan du huske at du tilbage i 2002 skrev noget om, at motion er en grundelementerne i vægttab og vægtkontrol, hvor jeg i min DDV-religiøsitet pure afviste dine skriblerier? Tja, nu har jeg gået til forskellige former for motion siden 2006 og man kan vel bare se på min vægtkurve, at du har ret. I de perioder hvor jeg har dyrket motion (se fx hele 2006 og nu her siden februar 2009) med en vis intensitet og repetition, så er vægttabet haft gode vilkår.
Selv i de perioder, hvor jeg ikke har dyrket motion så intensiv, så jeg kunnet vedligeholde den vægt jeg har opnået.
Det tror jeg ikke, at jeg ville, hvis jeg bare tonsede derudaf uden hensyntagen med at “få mig selv” med.