På motion-online blev jeg spurgt til om hvad det får mig op på vægten dagligt:
Her er hvad jeg svarede:
Tanken bag de daglige vejninger er at udnytte min lyst til at bruge excel til opstilling og formidling af tal. samt naturligvis vise omverdenen hvordan op- og nedture hhv. stilstande er under et længerevarende vægttab. Men det er lysten som driver værket.
Jeg har hørt argumentet før, at de daglige vejninger er “besættelse”, så vil jeg gerne oplyse, at jeg bruger mere tid på at tandbørstning end vejning/talindtastning. For slet ikke tale om motion (daglig cykling til/fra arbejde; til efterår/forår dans og volleyball 1 gang om ugen hver; og så bliver min crosstræner også brugt et par gange om ugen i ca 30-45 minutter pr. gang). men det morsomme er, at der ikke nogen som betragter det som en besættelse af fysisk aktivitet.
Og ja, nu kan man så sammenligne med en alkoholiker som siger, at han ikke er alkoholiker, hvor jeg gerne vil komme med hvad den flinke Freud sagde i sin tid: nogen gange er en cigar altså bare en cigar.
Jeg kan derudover røbe, at de perioder, hvor jeg ikke har været på vægten daglig fx august 2008 i 14 dage, så strøg vægten altså også op 6 kilo. Ligeså de andre gange, hvor du kan se en opadgående tendens.
Min daglige vejning har faktisk været en god støtte i en stor krise jeg havde i foråret 2007 og igen i slutningen af selvsamme år. Den daglige vejning er for mig et meget lille skridt til “holde mig selv til ilden” eller for at se hvor galt det går. Eller helt tilbage i 2002, hvor jeg fulgte DDV-konceptet med ugentlige vejninger, hvor jeg i foråret 2003 blev udsat for den ene mentale bredside efter den anden…og vupti, så blev 20 kilos vægttab konverteret til 30 kilo vægtøgning.
Jeg kan også gå tilbage til min værnepligtstid, hvor jeg i sommer-efterår 1993 nærmest lukkede mig inde i en mental osteklokke for at smide 20 kilos overvægt inden værnepligten startede; undervejs i værnepligten var hverdagen temmelig struktureret med mad og motion dvs jeg kunne holde mit vægttab.
Efter værnepligten flød øl og pizza’er i rigelige mængder og motion var der meget lidt af (dvs. total mangel på struktur).
Jeg vil betragte min daglige vejning og efterfølgende graf som en slags “daglige børs-nyheder”. Altså hvor dagens små tal ikke tager særlig lang tid at indsamle, men når man ser dem i sammenhæng med de faktorer man der sker rundt om målingen, så bliver det interessant.
Fx i 2005 og 2006 havde jeg hvad jeg på daværende tidspunkt følte var verdens bedste job (elendig betalt, men for pokker, hvor havde jeg det fedt). I 2007 som tidligere fortalt en krise af voldsomt omfang ligeså igen i slutningen af året. Først her i februar 2009 blev jeg tilpas træt af ikke at bryde igennem 110kilo-barrieren (jajajaja, læg du bare fortolkninger i det….men jeg har ikke et bedre ord for det). Jeg startede på volleyball, satte min crosstræner til computeren for at danne endnu flere tal og tog dansen noget mere seriøs….og vupti startede en nedadgående tendens. Derudover har jeg det hamrende godt på jobbet og i hele taget vældig godt.
Og ja, jeg bruger maks. 15-20 sekunder om dagen på daglig vejning inkl. kladderegistrering og en gang om måneden ca. 10 minutter til at indtaste tal og opdatere grafer.
Hvis nogen har lyst til at kalde det besættelse, så kan jeg ikke forhindre det. Jeg kalder det: selvmonitorering og sammen med alle de andre små “knapper” jeg har drejet og trykket på de sidste 4 år, så har jeg altså smidt en sæk kartofler og jeg har ikke på noget tidspunkt været på slankekur (ok, to omgange SouthBeach Fase 1).
Jeg tror at dette indlæg er nok det længste jeg har brugt i sammenhæng på daglig vejning.
Derudover jeg meget glad for, at nogen stiller nogen spørgsmål til min tilgang og de vaner jeg har fået tillagt mig. Det giver mig mulighed for at sætte ord på handlingen og på den måde reflekter om en ændring er på sin plads.