Om at være procesorienteret

Det gode gamle ordsprog:  Målet helliger midlet  kan vel bedst beskrives som som at være resultatorienteret i sin reneste forstand.

At komme i mål uanset hvad det måtte have af bivirkninger undervejs. Det er hvad  Målet helliger midlet-ordsproget dækker over.  Og når man er kommet i mål har man mulighed for at kigge bagud og se alt hvad man har moslet sig igennem.

Sagen er bare den, at ved at være resultatorienteret og have udpræget fokus på resultatet….Det medfører desværre i visse sammenhænge at man ødelægger noget undervejs.

En vægttabsproces skal helst ikke ødelægge andet end ens fortidige overvægtsfremmende vaner. Har man kun et sæt dårlige vaner og intet andet, jamen så kom igang med løbeture og hvad ved jeg.

Sagen er – tror jeg: for mange – den, at man altså lige skal have andre med sig rundt. Enten i form af ægtefælle og/eller børn eller måske har man et hårdt arbejde som også skal tages med i ens proces enten på nært hold eller bare i periferien. Eller man har måske en eller flere skavanker som skal tages med processen om at smide overvægten. I visse tilfælde har man nogen psykiske skeletter som skal bearbejdes for ligesom at komme videre.
Alt i alt er der rimelig mange faktorer som man skal tage med sin proces….og netop derfor kan man sagtens have et resultat for øje….men hvad skal man have med undervejs?

Det er der en procesorienteret tankegang hjælper.  De resultatorienterede læsere af bloggen her vil nu sikkert tro, at der går lilla ble og flette tæer i det at være procesorienteret.

Intet kan dog være mere fjerntliggende. At man orienterer sig om processen er netop at tænke i en retning eller hen i mod et resultat. Man har bare ens mellemregninger som fokusområde.

Prøv at forestille dig, at du skal navigere i en by du ikke har været i før. Eksempelvis Paris, Frankrigs hovedstad.
Du ved, at du skal være ved Eifeltårnet på et eller andet tidspunkt. Hvor du er i Paris har du ikke lige helt styr på.

Hvordan finder du hen til Eifeltårnet?
Det nemmeste er naturligvis at spørge en forbipasserende hvor du er henne og hvor Eiffeltårnet er.

Den flinke franskmand (m/k) gestikulerer en masse spændende med arme og ben…sagen er nemlig den, at du ikke kan fransk og han ikke noget andet end fransk. På en spændende måde afslutter du høfligst samtalen og I går hver til sit.
Hmmmm, hvordan nu?  Du kan altså ikke bare få resultatet….du bliver nød til at tænke over tingene.  Du skal også lige finde ud hvad du  af ressourcer og hvordan du udnytter dem bedst mulig.

Nu er navigation i en storby ikke det mest vanskelige og de fleste har prøvet at finde rundt, men så forestil dig at kommer hjem og fortæller om Paris’ herlige metrosystem og de andre niftige ting du fandt ud af om hvordan du fandt hen til Eiffeltårnet.  Husk på, at du startede på bar bund og kunne ikke kommunikere med franskmændene.

Tror du selv, at du fortæller om Eiffeltårnets højde, kontstruktion og historie…..eller tror du historierne vil dreje sig om hvordan du på egen hånd fandt ud af at komme rundt i en by, hvor du ikke kunne kommunikere med indbyggerne.

www.de3faktorer.dk