Fremmøde-koncepter er den type koncepter, hvor man skal møde op på et bestemt tidspunkt for at udsætte sig for en vejning og evt. lidt rådgivning omkring hvad der er lavet siden sidst og hvad der skal laves til næste gang.
Nogen af de kendte er: De Danske Vægtkonsulenter og Weightwatchers, men også forløb hos kliniske diætister falder ind under fremmøde-koncepter. Det samme gør de fremmøde-produkter hos “kosteksperter” som fx Lene Hansson. Eller for den sags skyld alle andre koncepter, hvor man aftaler tid og sted for at møde
Det gode ved at skulle møde frem på et bestemt tidspunkt er, at man skaber lidt struktur i hverdagen. Endvidere aftaler man på mødet noget om hvilke ting der skal gøres eller gøres anderledes frem til næste møde.
Disse aftaler giver fornemmelsen af, at man skal stå til regnskab for ens handlinger undervejs. Eller lidt mere billedlig udtrykt: den ydre politimand.
Det er ganske udmærket, at man på usikker grund – uanset om det er i det fremmed land eller bare et ukendt område – har nogen faste kontaktpersoner man kan rette henvendelse i tvivl-situationer eller få at vide hvad det er man har gjort galt.
Jeg syntes bare, at vægttabsprocessens perioder med vægtstilstand hhv. lidt øgning ikke er nogen straffelovsovertrædelse, som retfærdiggør at skulle stå skoleret overfor en tilfældig person man har “givet magten” over den del af ens liv som har vægt at gøre.
Et vægttab er ikke avanceret rumteknik eller anden avancerede områder. Det er i bund og grund: forbrænd mere end du indtager.
Og du ved – i hvert fald, hvis du har læst med her på sitet et stykke tid – hvad der skal til, både i kerneområdet i vægttab, men også hvilke perifære påvirkninger man skal have med sine overvejelser.
Desværre har fremmøde-koncepter det med, at de ikke helt tager afsæt i netop individets hverdag.
Der er nogen rammer man skal efterleve. Personen skal tilpasse sin hverdag efter konceptets muligheder og begrænsninger. Sagen er desværre den, at mennesker har det bedst med selv at bestemme over tid, dvs. indenfor en begrænset periode kan man godt affinde sig med påbud/forbud udefra. Over tid vil man dog opfatte disse påbud/forbud som en stopklods i dagligdagen eller ved sociale sammenhænge, hvorefter man laver sine egne “undtagelser” eller “synderegister”…og på længere sigt er der flere undtagelser til forbuddene/påbuddene hhv. bliver synderegisteret så langt, at smider hele molevitten over bord….tilgengæld er man tilbage i sine gode gamle overvægtsfremmende vaner.