Jyllandsposten har begået artikel om at visse partier kun kan finde ud af at skrue på afgiftsskruen i folkesundhedens tegn.
Hvor er det dog ideforladt og fløjtende ligegyldig for afgiftsøgelser ændrer for så vidt ikke noget ved forbruget, da der istedet hentes varerne udenfor landets græner (og så går staten glip af både moms og afgifter).
En afgiftssænkning hjælper heller ikke et klap, da detailhandlen bare øger priserne alligevel. Se Skattereformen: prisen (en lille ledetråd: før nytår kostede 1½ liter sodavand 19,95 i Føtex og DøgnNetto)
Hvis man virkelig vil gøre noget for folkesundheden, så skal man bruge tre ret enkle teknikker. Og værktøjerne er allerede tilstede. De skal såmend bare bruges på en anden måde.
Forretninger laver masser af salgsstatisikker om hvor meget der sælges og en del tid på at finde ud af hvor en varer skal stilles for at sælge mest. Med sidstnævnte ved man samtidig hvor varerne sælger mindst. Og med salgsstatistikkerne ved om salget stiger hhv. falder.
Det jeg taler om er naturligvis, at fødevaremyndighederne skal tjekke salgstal for usunde fødevarer…og ikke bare termometre og “selvkontrol”-skemaer. Brug ressourcerne proaktiv istedet for reaktiv. Og når butikkerne ikke kan finde ud af at sælge mindre usunde fødevarer, så frem med bødeblokken, fjerne den schweitzerosthullede glade smiley osv osv. Fremhæv de butikker som reelt gør noget for folkesundheden! Elitesmileyer gives de supermarkeder som sælger sunde fødevarer og færrere af de usunde!
Et andet trick er, at man simpelthen gennemfører et forbud mod salgsfremmende aktiviteter som man kender fra Tobaksområdet!
Og mere skal der vist ikke siges til det.
Og det sidste er naturligvis en udlugning af mærkelig af fødevareproducentopfundne mærker som er ganske indholdsløse hhv. misvisende. Behøvedes jeg at nævne GDA-mærket, som jeg kærlig kalder: Generel Daglig Advarsel.