For at være lidt kynisk: Det er altså også kedeligt at have livsstils-sygdomme! Alt det renderi fra lægeaftale til lægeaftale på mere eller mindre aburde tidspunkter, som til tider ovenikøbet resulterer i forsinkelser, så selv DSB kan opfattes at køre til tiden.
Undskyldningen kedelig hentyder oftest til selve aktiviteten er kedelig.
Jamen jeg kan da kun sige, at aktiviteterne er kun så kedelig som man gør dem til.
Der findes aktiviteter til en vid portefølje af “mentaliteter”.
Holdsport er god, når man ønsker struktur i sin træning. Det at møde op til bestemte tider og steder kan gøre, at man er opmærksom på at møde op.
I træningslektionerne er det op til holdet og træneren at finde aktiviteter som både er sjove og interessante samtidig med at den enkelte spiller bliver bedre til spillet, men også får oplevelsen af at det gør en forskel at netop han/hun møder op til træningen.
Individuelle aktiviteter er rigtig god, når man har en mærkelig kalender fx skifteholdsarbejde eller på anden måde ens daglige rytme ikke passer ind til faste tider og steder.
Indenfor de individuelle aktiviteter fx løb kan man snildt finde en rute i en nabolag som indbyder til forskellige løbelege.
På min crosstræner kan jeg fuldstændig selv bestemmer hvilket “program” jeg har lyst til at køre netop idag. Er jeg til coopertesten; intervaltræning. Uanset hvordan jeg skruer programmet sammen, så er det stadig væk et svinghjul som skal drejes og en tshirt som bliver gennemvåd, men processen undervejs er forskellig.
Der er også aktiviteter som gøres på bestemte steder, hvor stedet har mulighed for forskellig træningsformer og tiden er som det nu passer ind en travl kalender.
Endvidere kan man også få indarbejdet en masse fysisk aktivitet ind i sin hverdag uden på nogen måde at “gå til noget”.
Husk på, at fysisk aktivitet er endorfin-fremkaldende og afhængigt hvor meget man går til den, så giver motion ligeså meget endorfin som sex.