Ja, jeg kan ikke holde min mund.
Desværre tillader Politikens debatsider ikke flere kommentarer i samme tema (det gælder i hvert fald for debatten om fedmeoperationer).
En af debattørerne savner, at man retter fokus på positive historier med argumentet at, der er flere positive end negative historier.
Et ret skræmmende skønmaleri. Tænk sig, hvis hjemmeplejen fungerede på den måde?
Naturligvis skal man ikke forklejne successer. Total dejlig, når noget lykkedes for en person at smide overflødige kilo.
Man skal sandelig holde sig for øje, hvorfor det så er lykkedes. Er det selve operationen eller den forudgående/efterfølgende egenindsats som giver den langsigtede succes? Bruges operationen som afsæt til et sæt normalvægtsfremmende vaner…..eller bruger man operationen som en hvilepude til egentlig at fortsætte sine fedmefremmende vaner, bare i andet tempo.
Jeg vil næsten æde min gamle hat på, at det er vanerne som giver den langsigtede effekt…..og operationen i princippet kun er en meget meget lille del af helhedsbilledet. Eller som jeg siger så tit: Hvad laver man i hverdagen?
Operationer er IKKE nogen god ide, når ens fedme skyldes andre årsager end det at veje for meget.
Når årsagerne findes på det intellektuelle eller psykologiske plan, så skal man altså nedbryde disse årsager og ad den vej få etableret et varigt normalvægtsfremmende vanemønster. Når sådanne årsager er opløst og det så stadig er selve fedmen tilbage…så kan – syntes jeg – være tale om at operation stadig kan være en god ide. [og ja, jeg ved godt, at når nu man har et normalvægtsfremmende vanemønster, så er operationen dybest set unødvendig.]