Jamen, det var lige en mikro-debat på morgentv som lige fik mig til at vågne midt under morgenmaden.
(og der skal ellers en del til).
For en gangs skyld var Lene Hansson fornuftig at høre på! (hun udtalte sig heller ikke om hendes egne produkter, skal lige siges til hendes forsvar).
I korte træk kørte debatten på temaet om det klassiske tema: er de fede dovne eller syge?
Svaret er naturligvis: Ingen af delene!
Der findes ikke noget så herligt for formiddagsblad-journalister (uanset medie) at få to debattører ind, som på ingen måde er enige om noget som helst og skabe større kløfter…..og så til sidst konkludere, at man nok ikke bliver enig lige foreløbig.
Det nemme for journalisten er så , at han/hun slet ikke tager de punkter, hvor der trods alt er en snert af konsensus og bygge videre fra det.
Der er heller ikke noget så herligt som et forsimplet verdensbillede. Det gælder både debattører og journalister….samt undertegnede naturligvis i samme åndedrag.
Her er mit forsimplede version af overvægtige:
Der er ingen enkle løsninger for den enkelte, medmindre den enkelte selv tager føringen og aktiv deltagelse i initiativ, planlægning og vigtigst: gennemførsel!
Man kan ikke bare æde mindre! At bevidst at spise mindre og så stadig opleve afsavn vil over tid føre til en modreaktion som i bedste fald skaber stilstand i vægttab og i værste fald resulterer i større vægt end det oprindelige udgangspunkt.
Man kan ikke bare tonse derudaf! Fysiologisk set er det ikke direkte dumt at bare gå fra sofakartoffel til marathonløber fra dag nul til dag 1…men det er også skadeligt for ens led og muskler…og så har jeg ikke engang nævnt den psykolgiske faktor om at opleve nederlag i forbindelse med motion.
Man kan ikke bare starte på en kur man ikke har prøvet før? Ok, jo man kan starte på den….men hvorfor ikke tage ved lære af alle de andre kure man er startet på, forsøgt at gennemføre og evt. opnå et vægttab (og igen have taget det hele på).
Man kan tilgengæld tage ved lære af alle de andre overvægtiges forsøg….og se, at ingen købe-kure, piller, skillekost-principper, lange coachsamtaler og hvad der ellers findes af overspringshandlinger kan give det ønskede resultat: en langvarig normalvægt*.
Der er kun én ting som virker: at finde en adfærd som understøtter en normalvægtig-tilværelse ud fra ens egne livsværdier.
Har man en livsværdi om at være aktiv, så vær aktiv
Har man en livsværdi som går ud på at spise god mad: så find god mad. (fokus: den gode smag uden så mange kalorier…. kalorierne er i portionsstørrelse eller fedtet. Der findes masser af god smag uden at overvægt er den uafvindelige konsekvens)
Tak til TV2 for lige at hive lidt gang i mit skriveri igen! Der kommer flere indlæg, hvor jeg vil vende og dreje “nemme løsninger” og hvad man kan gøre istedet for.
*: Normal set ud fra BMI**
**: Og ja, jeg kender godt fordele/ulemper ved BMI. Det er som jeg har fortalt før en god indikator for “hr. jensen” (aka: Otto Normalverbraucher).