Hvis noget der er klichee-fyldt, så er det vægttab.
Med klichee mener jeg de der pop-smarte friskfyrs-bemærkninger som man mildest talt kender til bevidstløshed, når man har beskæftiget sig lidt med med vægttab.
Lad mig nævne:
Det er ikke mellem jul og nytår man tager på. Det er mellem nytår jul.
Man skal ikke leve for at spise, men spise for at leve.
De fede de skal svede.
Du bliver hvad du spiser
Og ja, naturligvis er det en selvopretholdt logik disse sætninger. Og virker de?
Tja, sætningerne har jeg hørt i en eller flere varianter gennem de sidste mange år. Og for mit personlige vedkommende kan jeg kun røbe, at det ikke er selve sætningerne som gør tricket for vedvarende vægtvedligehold. Det er hverdagen! De valg jeg træffer! De tanker jeg tænker på baggrund af de impulser jeg får udefra. Når jeg sætter mig selv i førersædet for processen, så kan jeg se at vægttabet igen kommer igang….Mistes engagementet, så går det ligesom i stå hhv. ophæves det.
Man kan sige, at naturligvis er der en gran af sandhed i klicheerne, men det er mellem linjerne det reelle effektive ligger.