Jeg var til mindfull slikspisning igår aftes.
En interssant oplevelse. ikke så meget pga. slikspisningen, men snarere fordi jeg blev noget klogere på konceptet: mindfullness.
Lad mig starte med et af de grundlæggende misforståelse ved slankekure. Drejer sig om på at fokusere på sunde vaner…fjerne fokus fra de usunde vaner. være objektiv, nøgtern….nærmest klinisk i sin tankegang om, at når nu man gør det helt rigtige, så går det nok alt sammen. Inde i en osteklokke, hvor hverdagen ikke banker på din opmærksomhed, så har tankegangen også ret. Hverdagen er bare ikke så klinisk eller dybt rationel i sin rytme.
Det er så der mindfullness kommer ind fra højre og nærmest hallelulja, lad os være opmærksomme….måske bare lidt mere opmærksomme hele tiden…….og dermed bliver mindfullness bare endnu et sæt regler man higer efter skulle opnå.
Hvis nu forsøger at oversætte mindfullness til dansk, så oversætter man det nok til: nærvær.
man skal bare være nærværende i sin adfærd (fx slikspisning).
Og når nærvær er godt….så må meget nærvær være meget bedre.
På den måde er man på vej over i grøften, hvor Mindfullness bare bliver endnu et sæt regler man vil forsøge at efterleve. Med alt hvad det indebærer er nedture, banken oven i hovedet og hvad ved jeg.
Mindfullness i sin ædleste udgave er egentlig ikke at være fokuseret på at være nærværende…..men snarere på at være opmærksom på at være nærværende.
Der er en lille men afgørende forskel.
En fokuseret nærvær udelukker andre indtryk (sanseligt, tankemæssig, o.lign.)….bringer en i kontakt med det man vil være nærværende omkring.
Det kan bruges i forbindelse med en tankemæssig kraftpræstation, hvor man lige skal have en sæt komplicerede tanker sat i en rækkefølge uden at miste den første tanke. Man kender det fra dagligdagen, hvor man lige vil færdiggøre et gøremål; skrive en sætning færdig; regne tingene igennem en sidste gange; kunne finde en naturligt sted, hvor et afbræk ikke betyder, at man skal starte forfra, når man kommer tilbage.
En opmærksom nærvær er ikke en integreret del af det man vil være nærværende omkring, men snarere en accepterende minimal distancering, hvor man er nærværende på det man vil være nærværende på i en sådan grad, at man er bevidst om, at man godt kan miste nærværet og når man så bliver opmærksom på den afbrudte nærvær, så kan man rette sin opmærksomhed mod det nærværs-objekt man har.
Eller i en kortere udgave: ved at være opmærksom nærværende er det faktisk lettere at være nærværende over længere tid.