Ja, nu skete det igen, at jeg holder bloggens læsere fast i åndeløs spænding (ja ja, der må fornemmes en vis form for selvironi).
Jeg fortalte forleden, at hjernen på en måde går i krampe, når man går på slankekur, men at man faktisk godt kan foretage noget, som gør at det ikke sker….og jeg lovede at jeg dagen efter lige ville skrive hvad det er man kunne gøre.
Man kan bevæge sig fra en vane til en anden vane over tid. På den måde vil den nye vane ikke opfattes som en tvangsposition, som vil udløse en “halløj du…den måde at gør ting er ikke spor rar…og det skal du gerne gøre noget ved nu”-krampe.
Man kan træne sin hjerne væk fra chokoladebarer, lakridser, overspisning og hvad der kunne være af vaner man har.
Start med den vane som du opfatter som nemmest at give slip på og samtidig erstatte den med andet som er mindre kalorieholdig.
Tager du ovenikøbet en vane som fysiologisk giver en bredside noget på kaloriebalancen uden at du udøver vold på din oplevelse af vanen…jamen så vil resultatet komme helt af sig selv!