Eksperter min bare

Nu bør det fandme snart være nok!

Eksperterne bør holde kaje om de ene eller de andre har ret.    Hæv debat-niveauet.

Nu går debatten på om Becel eller smør er bedre end den anden!  Jamen hvor herre til hest.
Det er som at diskutere om en farve er pænere end den anden.

Ingen af delene kan jeg forestille mig er noget som bliver brugt i et omfang, som reelt batter noget i sundhedsfronten hjemme ved de enkelte kødgryder. Eller vægttab for den sags skyld.
Lad os for diskussionens skyld sige, at nogen har et forbrug af smør/Becel som gør, at det er sundhedsskadeligt/overvægtsfremmende….jamen, så er det ikke indholdet i fedtet som er det usunde, men mængden i sig selv.

 

Ta dog fat i noget som reelt flytter noget!       Få virksomheder til at være ærlige om produkterne.      Og lad så folk selv vælge når der foreligger ærlig,  reel  og relevant information.

Giv nogen reelle informationer om hvad der virkelig gavner……og laboratorier om at forske i detaljer.
Overvægtsproblemer (sundhedsproblemer) er ved at nå et niveau i Danmark (og den vestlige verden i øvrigt), hvor der er nogen helt andre og større problemstillinger som skal tages hånd om først.

 

Fjern al den unødige støj. Vær klar i melet/mælet.    Udsted én retning, som er til at forstå:

Tænd øverste etage; Mærk med hjertet; gør noget i det daglige.    Forén disse tre ting, så er startskuddet lydt til rykke noget.

Hvad dælen hjælper debatten om becelVSsmør, når overvægts/sundhedsproblemer er noget helt andre?
Det svarer til at vurdere en patients hudafskrabninger på venstre knæ, selvom der er en pulsåreblødning på højre arm, som burde have den fulde opmærksomhed..    Come on kære vidende eksperter!  Ryk noget!   gør noget, så I selv bliver overflødige!

 

Jeg har sgu nærmest lyst til at finde noget tungt at smide efter eksperterne…..Hey, jeg kunne tage den ene og smide efter den anden.  Det er sgu lige før, at de ikke kan bruges til så meget andet!

This entry was posted in Hjerne and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.