Skræmmende, svaret

Igår viste jeg to billeder fra et stog. Og beskrev en højtalermelding.

Det ene billede var fra området dedikeret til kørestole, hvor det tydelig stod i piktogram og tekst, at området var dedikeret til kunder med kørestole.

Det andet billede var et billede af skiltet om at flexområdet er dedikeret til kunder med cykler, barnevogne, kørestole.

Og jeg causerede lidt over, at der også var en højtaler-besked om, at man altså skulle vente med at stige ind indtil dem der skulle ud kom ud.

Hvad i hele hulen helvede er det for et niveau af sund fornuft stogspassagerer har?      Er det da virkelig ikke logik for burhøns i børnehaveklassens nederste trin, at når der kommer en kørestolsbruger, så skal denne naturligvis have den plads, hvor det er det aller naturligste i hele toget, at vedkommendes kørestol skal placeres!   Hvorfor er det nødvendigt med et skilt?

Fuldstændig det samme med begrebet: flex-rum!    og de tydelige cykel-“stativer”.   arrrrggggghhhh, ta’ jer sammen passagerer:  Har du ikke behov for plads fx fordi du kun er dig selv!  Så søg et andet sted hen i toget!  Der er andre der har brug for flexibilitet i placering af deres rejsegods!

Prikken over i’et var dog besked om, at man skulle lade udstigende passagerer komme ud af toget før de indstigende skal ind!     Say fucking what!   Hvis det er niveauet for trafikal intelligens i Danmark, så er det edderhugme op ad bakke!

 

Der er naturligvis også dem som kunne tænke på, at det blot er DSBs pattebarnspolitik om at holde passagerer unødig i hånden og i deres nedladenhed opdeler togrejsen i små teske-portioner, så selv den mest imbecile kan følge med  [samt en del beskeder også bliver oversat til engelsk fx den om at huske sine ejendele].

Den variant har jeg også overvejet, men må blot erkende, at  mennesker i flok (i hvert fald her i København) ikke kan tænke selvstændigt, at de altså er en del af en flok og derfor lige skal sætte deres individuelle behov lidt ned af prioriteringen for at hele flokkens færden er mest optimal.
Se blot busserne, hvor chaufførerne gang på gang på gang bliver nød til at opfordre folk til at søge ned i bussen, så der er plads til alle.

Tænk sig, at disse mennesker i anden sammenhæng også kører på cykel ude blandt biler og lastbiler.
Altså jeg er holdt op med at undre mig over hvorfor der sker højresvingsulykker.   Snarere lykkelig for, at der ikke sker flere.

This entry was posted in Hjerne. Bookmark the permalink.

One Response to Skræmmende, svaret

  1. Pingback: Skræmmende « de3faktorer.dk

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.