Den seneste uge har jeg været fire gange i Loop.
Det gode ved loop er, at der – i hvert fald her i byen – ikke er så mange mennesker tilstede…… og man kan faktisk følge med i live-opdatering hvor mange der er i centeret på deres app.
Og jeg har en lille plan som tager udgangspunkt i hvad jeg kan…..og med små skridt øger aktiviteten. Men først må jeg vist lige forklare, hvordan det foregår i Loop.
I centeret finder man mest maskiner. De er opstillet i cirkler.
Der er cirkel lavet til børnene 8-14 år;
En cirkel til kun kvinder; og en cirkel til alle voksne. Jeg kender ikke lige de fysiske forskelle på maskinerne. Eller også er der ingen forskelle, men opdelingen sker alene af diskretions-mæssige årsager.
Jeg har ikke lige talt efter antallet af maskiner, men lad os sige der er 12 maskiner i hver cirkel. Det er lavet på en sådan måde, at man kommer alle muskelgrupper rundt.
Der er også cardiomaskiner i form af løbebånd, motionscykler, romaskiner og min yndlingsmaskine: crosstrainere.
Ja, du læste helt rigtigt: jeg har en motionsmaskine jeg har klassificeret som yndling.
Ideen fra Loop er, at man laver lidt opvarmning på en selvvalgt cardiomaskine. Ved travlhed opfordrer de til maks. fem minutters opvarmning.
Efter opvarmingen gennemgår man de cirkelopstillede maskiner. Hvert minut er der så klokke der giver et Bing. Det indikerer man bør skifte maskine. og så går man bare igang med næste maskine og man skal give den maks-gas i hver maskine. Det påståes således, at man kan lave to gennemgange af cirklen på 24 minutter effektiv arbejdsindsats.
Men sådan er jeg ikke. Jeg har ganske enkelt ikke kondition på nuværende tidspunkt til at følge den opfordring. Mit motionsniveau er, at jeg skal gøre det på en sådan måde, at jeg syntes det vil være sjovt at komme igen.
Derfor :
Jeg har de fire gange jeg har været fundet ud af følgende rytme er en overkommelig størrelse;
En opvarmning på crosstraineren på et sted mellem 5-10 minutter.
Gennemføre 1 runde i de cirkelopstillede maskiner.
holde belastningen på hver øvelse på niveau 4 (29 kilo ifølge appen Beefit).
lave øvelse med 12 repetitioner. Næste trænings-session +1
Herefter en tur på crosstraineren på 22 minutter med ca. 64 RPM ; belastning 4 (aner ikke hvordan omregnes i kilo eller stigningsgrad)
næste trænings-session +1 minut
Når jeg så har haft så mange træningssessioner, så jeg er oppe på 20 repetitioner pr. øvelse, så går jeg op i niveau. men til gengæld sænker antallet af repetitioner ned til fx 12 fremd… øger igen antallet af repetitioner …og så fremdeles..
Tilsvarende med crosstraineren, hvor skiftet i niveau vil ske – af nemhedsårsager – på samme tidspunkt som ved styrketræningen.
Skulle jeg opleve, at en træningssession er for hård, jamen så vil jeg gerne afvige fra tankegangen om progression, men blot gentage niveauet det antal gange indtil det igen finder det overkommeligt.
Pt. har jeg en øvelse som jeg ikke er god venner med. Den hedder BagHyper. Både antallet af repetitioner og hele fornemmelse af, at man vender hovedet ned af. Det bliver jeg svimmel af. Så der tager jeg kun 4 repetitioner….og arbejder mig op derfra.
Det var lidt fra mig om Loop.
—
Der ved loop heller ikke kæmpe udvalg af hold man kan vælge eller andet man bliver “over-solgt” fra en eller anden overivrig instruktør. Store dele af tiden er centeret uden bemanding, men åbningstiderne er fra 0500-2200.
Der er nogen diskret opsatte merchandise-produkter (tshirts, drikkedunke mv) fra Loop. Fair nok.
Der er heller en masse spejle.
I bund og grund: Der er sat nogen maskiner op. og dem bruger man. Und nichts weiter.