Idag har den stået på indkøb til South Beath fase 1
Skal man opsummere ganske kort hvad South Beach går ud på i fase 1, så er det
- ingen sukker. Ej heller laktose (dvs. mejerivarer*)
- Ingen fede kødudskæringer eller forarbejdede kødvarer
- Ingen varer med høj glykemisk index fx frugt (hverken råt eller forarbejdet).
Man kan i princippet frit vælge mellem grønsager, fisk, æg, fedtfattigt kød.
Der er naturligvis en grænse for hvor meget fedt man bør spise fx anbefales kun 15 nødder/mandler som mellemmåltid for dagens fedtration.
*: Gælder dog ikke fedtfattige oste. Kan ikke huske den præcise fedtfordeling, men den er noget i retning af 4,5 gram pr 100 gram ost. I praksis er der faktisk kun FromageFrais og Hytteost, så vidt jeg husker.
Personlig går jeg ikke så meget op i hvilken ost, der er tilladt hhv. ikke-tilladt, da jeg ikke spiser ost til daglig.
Fra imorgen tidlig er der altså ingen sociale spisninger eller andre ting som forstyrrer vægttab.
Man kan sige, at jeg går ind i en mental osteklokke, hvor jeg tidligere har været imod denne osteklokke…..men nu altså er villig til at træde ind i den for at gøre kål på de overflødige kilo.
Jeg er udemærket klar over, at når jeg kommer ud på den anden side som en smækker lækker normalvægtig, så er der stadig en fandens masse fælder som jeg skal navigere rundt om. Jeg vil dog mene, at jeg gennem de sidste 3 år har været temmelig god til at identificere de store fælder som jeg kan hoppe i….nu vil jeg dog hoppe over.
Dagen imorgen står på følgende menu: æg og kinakål til morgenmad; Bladselleri i løbet af formiddagen; frokosten går jeg i dybden på kantinens salatbar som oftest indeholder tun som proteinkilde; om eftermiddagen tillader jeg mig 2 kopper kaffe med skummetmælk** og til aftensmad en god portion kalkungryde med broccoli….og som dessert: fromagefrais m. 15 hakkede mandler og vanilieekstrakt.
**: jep, de par centiliter skummetmælk må man godt tage.
De næste 14 dage vil jeg komme med små indlæg som fortæller, hvordan jeg har det med “osteklokken”.