Jeg skal helt klart være bedre til det med at huske mellemmåltiderne.
Jeg læste lige kapitlet i bogen om, at man endelig skal huske kun at spise efter Fase1-reglerne i 14 dage, selvom det er fristende at blive ved med at se kiloene rasler af sig (ok, for mig har vægten stået stille i 3 dage nu).
Årsagen til det er, at man fase 2 faktisk er den rigtige omlægningsproces, hvor man skal have vænnet sig til en ny normalitet, hvad mad, motion, vaner og i hele taget tilgang til ens krop skal være.
I en naturvidenskabelig tilgang kan fase 2 være en slags trial-and-error-forsøg, hvor man lidt efter lidt indarbejder “de hurtige kulhydrater” igen, under forudsætning af, at der stadig sker et vægttab, omend ikke så hurtig som på fase 1, men et vægttab trods alt.
Jeg vil nu tillægge en mere processuel tilgang overfor fase 2, hvor jeg vil kigge på de udfordringer som jeg møder undervejs…nyde de sejre jeg møder….og være tilfreds med hverdagen….og næsten vigtigere af alt være meget opmærksom på, hvor og hvorfor jeg – i mangel af bedre ord – “falder i” med hensyn til slikkøb og anden vægttabsmæssig destruktiv handling.
Min nye normalitet med hensyn til mad og motion skal i hvert fald ikke være nogen tvangskur eller bånd i hverdagen. Jeg skal ligesom lære at spise og motionere normalt. Og jeg glæder mig til processen.