Så skulle der prøves noget jeg stiftede bekendtskab til i Alanya: Svømning.
Det er næsten også direkte dumt ikke at benytte sig af svømmehallen, når den kun er 300 meter fra hvor jeg bor.
Så lidt over klokken 1000 her til formiddag bevægede jeg over til Bellahøj Svømmestadion. 240 kroner for et 10-klippekort og derefter i omklædningen…grundig vask af kroppen og så en tur i vandet.
Hmmmm, vådt naturligvis, men helt ærlig: hvor er varmen fra Middelhavet….nå, den er nok i Middelhavet.
Jeg var heldigvis kommet på et tidspunkt uden larmende unger og andre forstyrrende elementer.
Den fine svømmehal praler med at have 50 meter bassin, men det gælder åbenbart ikke os almindelig dødelige borgere som trods alt har betalt for bygningen og driften via skat og entrebillet.
Næh nej, der er mindsandten sat en “halverings-konstruktion” på 50 meter bassinet, så man kun kan svømme 25 meter inden man rammer modstand. NEDTUR! OMMER!
Konstruktionen er lavet på en sådan måde, at den kan fjernes til stævner og andre arrangementer.
Eller i det mindste bør man gøre opmærksom på det i sine fine materialer, hvor man ellers er så stolt af sit nye 50 meter bassin. Måske er der andre åbningstider, hvor der er en enkelt 50 meter bane, så “langdistance-svømmere” kan give den hele armen.
Jeg vil straks indrømme, at på det personlige plan ikke savner en længere bane på nuværende tidspunkt, men kan sagtens se ca. et år, når jeg har væsentlig mere øvelse i svømning at jeg gerne vil bevæge mig ud i længere stræk.
Idag var selve svømningen lidt banesvømning….og ca. 10 minutter prøvede jeg noget der ligner intervaltræning dvs. svømmede 1 minut, 30 sekunder pauser og i den duer. Til det formål er 25 meter faktisk ganske i orden, da jeg tager ca. 1 minut om at svømme 25 meter. Og jeg nyder det gør jeg.
Det tager ikke lang tid før jeg igen skal en tur i svømmeren.