Det er lige før, at det må kede andre end mig. Men jeg har altså været på crosstræneren igen og begået gode resultater:
Denne gang har jeg brugt Microsoft Excel til at lave graferne.
Selve træningen gik på, at jeg ville præstere i afstand det samme som 7. februar og se hvor meget jeg skulle knokle for det, når jeg måler puls.
Det kan ses i de to øverste streger (ok, i starten er de lavere end andet sæt data). Siden den blå linje (5. april) i lange stræk ligger under den røde (7. februar).
Skalaen for det sæt data ses i højre side af grafen.
Alt i alt skal jeg arbejde mindre for at opnå samme resultat, hvilket igen giver mig mod på at dyrke mere motion jævnligt, da det altså giver resultater.
Hvad angår hastigheden (det andet sæt data, skala i venstre side). Der har jeg gjort mit bedste for at holde igen, når jeg kom “foran” i tid og skrue op for hastigheden, når jeg kom bagud. Jeg havde sat en lille seddel på crosstræneren med mellem- tider og -afstande, som jeg passede i lange træk. Lige i starten ses, at jeg har lavet et forspring…men som jeg gav slip på igen senere….i sidste ende holdte jeg tiderne.
Noget andet som er lidt interessant i hastighedsgrafen er, at hastigheden den 5. april er meget mere jævn. I hvert fald frem til det 23./24. minut.
Jo jo, Carsten kommer i bedre form. Og den er ikke rund.