Det var da helt fantastisk. hårdt.
En ganske interessant oplevelse at få sin krop til at hoppe, løbe…eller hvad det jeg forsøgte på at gøre på beachvolleybanen ved Ryparken tidligere her til aften.
Det er da helt uhyggeligt, hvad det sand gør ved det fantastiske spil volleyball.
Volleyball er let at lære, men svært at mestre. Læg dertil det eftergivende sand, som samtidig er nådesløs i modstanden, når du prøver at sætte i løb eller vil rejse dig op efter du har kastet dig efter en bold.
Min første reaktion er: never again.
Min fornuft siger mig dog, at beachvolley er en fantastisk læreproces, når indendørs volley igen starter til efteråret.
Jeg vil lige lade oplevelsen bundfælde sig før jeg afgør om jeg møder op onsdag igen.
Og jeg får glæde af min grimme solhat næste gang. Jeg kan lige love dig for, at den vil vække opsigt, men det vil jeg være ligeglad med, når jeg ikke længere bliver blændet af solen.