Tja, idag gjorde jeg noget som jeg ikke har gjort før. En 32,8 km cykeltur
Hvorfor gjorde jeg det? Jo, Tiden er til det; Vejret var godt; Strækningen er overkommelig; Jeg har de rigtige gadgets og så vil jeg rigtig sparke gang i vægttab.
Nu har jeg causeret en del på det sidste om, at man skal gøre noget andet end man plejer for at få et vægttab. For at bevare/etablere en smule troværdighed, så må jeg hellere gøre som jeg prædiker.
Jeg plejer at cykle til/fra arbejde; Jeg plejer at spise nogenlunde fornuftig; Jeg plejer at bruge crosstræneren med jævne mellemrum og når jeg gør det, så går jeg til den….og ja alt dette er udemærkede tiltag i forbindelse med vægtkontrol….jeg syntes bare vægttabet lader vente på sig, hvilket naturligvis er acceptabelt på den lange banehalvdel…..smilebåndet vil bevæge sig opad, når badevægtens pålydende bevæger sig ned af.
Ovenikøbet startede jeg turen ret tidlig på dagen, hvilket er lidt atypisk for mig på en weekend, men sket er sket….og jeg havde det godt, mens jeg gjorde det.
Hov, jeg glemte lige at fortælle om de to gadgets jeg bruger.
A: Sony GPS-CS1 er en niftig gadget, som nådesløst registrerer det sted på jorden du nu måtte befinde dig på. Det forudsætter som alt andet GPS-udstyr, at man er ude i det fri, så man kan “fange” GPS-signal.
Det er via disse registreringer, at jeg har lavet den fine rutevisning på Google Earth og Google Earth hjælper med højdemålingerne.
B: Min mobiltelefon SonyEricsson C905, som også har lidt trackingsoftware indbygget. Ovenikøbet med kaloriemåling.
Min cykeltur blev registreret i 2 omgange, da jeg skulle lige kontrollere på googleMaps, at jeg var på rigtig vej.
1. del viste: 10,84 km og tiden 36m16s, samt kalorieforbrug på: 1261kcal.
2. del viste: 28,23 km og tiden 1t16m28s, samt kalorieforbrug på: 3284 kcal.
Total: 39,7 km og tiden 1t52t44s, samt kalorieforbrug: 3545 kcal.
Bemærk forskellen i den afstand de to gadgets registrerer.
GPS-trackeren gav: 32,8 km; Trackingsoftwaren i Mobilen gav: 39,7.
Skal man tro GoogleMaps, så er der godt 37 kilometer. Hvortil jeg lige skal sige, at rutevejledningen på GoogleMaps ikke giver min nøjagtige rute fx er der en viadukt ved Store Rørbæk som man ikke kan tweake GoogleMaps til at køre under, ligeledes nogen cykelstier ved Ølstykke som man jf. skiltning skal bruge istedet for vej.
Jeg vil dog lige sige, at Trackingsoftwaren på mobilen gav den mest “hoppende” ruteoplysning, da dataene skulle konverteres til noget googlevenligt. Hoppende i den forstand, at den til tider registrerede at jeg kørte flere hundrede meter ved siden af min faktiske rute.
GPS-trackeren havde lidt problemer, når jeg kørte ved siden af høje bygninger, men slet slet ikke det omfang som trackingsoftwaren hoppede rundt.
Jeg har nu mine tvivl om en knap 2 timers køretur kan forbrænde ca 3500 kalorier.
Såfremt det er korrekt, så er jeg helt klart på cyklen de næste par uger på længere distancer end min daglige tur.
To cykelture af denne type giver ét kilo kropsfedt. Naaah, så let kan det ikke være!
Jeg har lige krydstjekket med ruteopmåleren på motiononline.dk, så har turen været på 36,619 kilometer og kalorieforbrug for en person ved 105 kilo er på 4052 kalorier.
Det er vist lidt for optimistisk. Jeg tror lige, at jeg sætter kalorieberegning på min huskeliste over temaer, som jeg skal grave lidt mere i.