Tidligere fortalte jeg om den matematiske sandhed og denne sandhed er ligeså indlysende som fx den eneste måde man kan tjene penge er ved holde udgifterne lavere end indtægterne. Det er så indlysende, at det skriger til himlen. Men hvorfor er det at nogen har svært ved at tabe sig (eller tjene penge for den sags skyld).
Efter min bedste overbevisning skyldes det, at man ikke har en plan som strækker sig længere end til før næste indkøb eller fået sig et overblik af situationen man står i vs. hvilke muligheder der er.
En strategi er en overordnet plan som grundlaget for de taktiske beslutninger, der i sidste ende giver det resultat man gerne vil have.
Det er vigtigt, at man gør sig klar over, at strategiudvikling kun giver mening, når der en form for progression i udviklingen af ens strategi, samt udmønter sig i dagligdags tiltag.
I princippet kan man gøre to ting. Enten kan man lave den selv fra bunden. Eller også kan man købe sig til den hos de slankekoncepter som findes på markedet.
Når man har læst mine artikler, så kræver det ikke de store analyser for at se, at jeg er tilhænger af, at man udvikler sin egen strategi fra bunden.
Der er for så vidt ikke noget i vejen med at købe sig til en strategi og følge den. Det kan faktisk nogen gange være en god ide, at overlade andre til at gøre de ting som de er gode til. Fx hvis det tager 3 timer at lappe en cykel, så er det ud fra en timelønsbetragtning faktisk bedre at overlade lapningen til en cykelsmed for 50 kroner.
På samme måde med slankekoncepter, hvor man køber sig til en omgang opskrifter, en kort samtale med en selvudnævnt konsulent og lidt undervisning i hvad der er tilladt/forbudt i konceptets rammer. Det er ingen tvivl om, at når man holder sig til konceptets rammer, så opnår man resultater. Men hvad sker der, når man forlader denne ramme? Eller der sker noget i ens liv, hvor konceptets ramme bliver et snærende bånd?
Modsat når man laver sin egen hollistisk strategi, som tager højde for lige præcis det liv man har med sig uanset om man taber sig eller ej.
Det lyder som et langt sejt træk. Og ja, det er det også. Der er ingen grund til at bilde dig ind, at vægttab kommer med et fingerknips. Det ville da også være underligt, at den overvægt du har rendt rundt med i mange år og igen og igen har forsøgt at kommer med af med lige pludselig forsvinder som dug for solen.
Et elementært spørgsmål er: Hvordan gør man så det der strategiudvikling?
Man kan starte med en positivistisk tilgang til processen dvs. alt hvad man kan måle, veje og observere. Ud fra de observationer man laver opstiller man forskellige realistiske, konkrete og målbare mål og derudfra finder en metode som gør man opfylder målet.
Det næste trin er af blød karakter, hvor man undersøger hvorfor’et i de mål man har sat sig. Beskrivelsen af de mål man sætter sig bliver lidt hul, når man ikke sætter motiver på målene.
Et sidste element man skal bruge er: ressourcer.
Hvilke ressourcer er der adgang til? Hvilke kan nåes uden stor “omkostning”? Hvilke ligger udenfor rækkevidde og spørgsmålet er så også: er de nødvendige, hvis ja skal der opstilles planer for at nå disse.
En god samligning må være, at forberede sig til en verdensomsejling, hvor man ingen sejlererfaring har i forvejen. Det ville da være dybt go’nat bare springe ud i sejladsen uden den mindste erfaring eller fornemmelse af om de ressourcer man har med sig også kan bruges hhv. er nødvendige.
Naturligvis kan man anvende en Learning-by-doing-tilgang til den type sejlads, men så sejler man for sin egen sikkerheds skyld i tålbare afstande inden man bevæger sig ud i krydsen af Atlanterhavet eller hvilke farer der nu måtte være “out there”.