Der findes ikke noget så demoraliserende som: den dårlige samvittighed.
Det evige åg om ikke at gøre det helt rigtige; ikke at slå til; igen ikke har dyrket de famøse 30 minutters aktivitet; igen have skovlet en pizzaria-pizza ned igennem spiserøret, lade sofaen ramme ryggen efter man er kommet hjem; gå i seng med en fornemmelse af ikke have nået det man skulle.
STOP!
Hvad med for bare en enkelt dag stoppe op og finde dine værdier, som du har mulighed for at leve op til. Naturligvis ikke bare nogen lala-noget, hvor du bare lirer en eller anden standardfrase af eller en “cirkel-argumentation” hvor de ting du siger for sig selv bider sig selv i halen (og hvordan er det nu lige det går hunden som spiser sin egen hale?).
Hvem siger, at du skal lave 30 minutters motion….ja, det gør de kloge slankeguru’er som er financieret via finansloven. Fair nok, det kan godt være, at du skal det, men hvem siger at du kan. Kender slankeguruerne din hverdag? din fortid? dit udgangspunkt?
Såfremt du af fysiske årsager ikke er i stand til at bevæge dig i 30 minutter, men bare i fem, så bevæg dig i fem minutter. Det er helt i orden. Det er stadig 5 minutter mere end bare at ligge på sofaen og lave fjernbetjeningspolka. Om et par dage vil du kunne lave noget i fem minutter 2 gange om dagen. Så er du lige pludselig dobbelt så god som før.
Det koncept jeg beskriver er, at istedet for at lade sig plage af dårlig samvittighed og bruge en masse tanker på den, så gør det mindst mulige for at standse den dårlige samvittighed. På den måde vil du igen få plads til positive tanker og deraf afledte handlinger.
Andre eksempler:
Jeg burde ikke æde en hel pose slik. jamen, så smid 5 stykker ud og indtag resten, hvor du er bevidst om hvert et sanseindtryk.
(næste gang smider du 6 stykker slik ud…og så fremdeles)
Jeg burde løbe en tur. En tur? Den kan være kort, lang, hurtig eller langsom.
(næste gang kan du tage en omvej for at komme hjem fra løbeturen)