fortidens fodlænke

Har man ikke hørt følgende:

– Jeg er overvægtig fordi jeg har oplevet <noget i ens fortid som man har båret med sig siden>-situation.

Ingen tvivl om, at man er et resultat af de oplevelser man har været igennem. Af både gode, neutrale og evt. onde.

Man kan desværre ikke altid vælge hvilke oplevelser man bliver udsat for. Særlig som barn er man prisgivet ens forældres og andres voksnes valg af oplevelser man får. Senere får man heldigvis større indflydelse på ens oplevelser.

Men hvad gør man, når man tankemæssigt har tidligere tiders mobning, overgreb og andre grumme oplevelser dagligt med sig. Ens historie er fuldt ud forståelig. Enhver som bare har den mindste empati ville kunne forstå, at man er præget af de oplevelser man har været udsat for.

Man kender det fra personer som har været ud for noget dramatisk fx røveri, hvor den dramatiske oplevelse vender op og ned på ens tilværelse fx man ændrer personlighed fra at være kontaktsøgende til at knap så opsøgende. I den slags situationer er det “dejlig” nemt at kunne udpege hændelsen og bearbejde den sammen med en person man har tillid til og har de værktøjer, der skal til.

Hvad med alle de små nederlag eller ting som ligger mange år tilbage, som stadig styrer ens dagligdag? Hvordan kan de forhindre det varige vægttab som ønskes opnået….og hvordan bearbejder man en sådan forhindring?

Lad mig forudsætte man har nogen “skeletter” som skal bearbejdes. Ellers er der ikke noget formål med at skrive videre og for dig at læse videre.

Der findes 5 skridt man kan gennemgå:

1. skridt: Vedkend dig dine reaktioner
2. skridt: Sæt tankernes tempo ned
3. skridt: Du skal udfordre og omstrukturere dine automatiske tanker.
4. skridt: Løs livets problemer frem for at reagere på dem
5. skridt: Sæt et følelsesmæssigt punktum.

1. skridt

At vedkende sig en given reaktion er, at man ikke længere tager for givet, at sådan er jeg ….og det kan der ikke laves om på. Snarere en nøgtern registrering af, at når du tænker på grønsager så ruller du med øjnene. Eller når du haft et skænderi med din partner, at så ryger der lige en plade Marabou ned igennem spiserøret.
Du kan faktisk bruge den teknik jeg kalder for selvmonitorering til at identificere de reaktioner du ønsker at lave om på.

2. skridt

Dagligdagen består af en masse tanker, der fører til beslutninger, der igen fører til handling eller undladelse af handling. Det kan være beslutninger om, at dreje til venstre eller højre i et lyskryds eller om du skal købe den røde eller blå skjorte. Mange beslutninger tænker du ikke over, da de er meget rutinemæssige i din dagligdag, så det ikke er nødvendig for dig, at tænke over tingene. Fx når du færdes i trafikken uden at lave buler i egen/andres bil, så er det ikke en adfærd som du behøvedes at tænke over, da de tanker og beslutninger du har i trafikken fører til det som er ønskeligt. Nemlig at du kan køre fra A til B uden at komme galt afsted.
Du har lige før identificeret en adfærd du vil lave om. For at lave om på den adfærd, så skal du have synliggjort hvilke tanker som fører til den adfærd. Hvad foregår der inde i dit hoved af “analyser” som gør, at du vælger at købe en plade Marabou (for senere at spise den 🙂 ).

Den måde du kan gøre det på er, at du tænker tilbage på den sidste gang, at du købte en Marabou. I hvilket sekund træffer du beslutningen om, at der ryger en Marabou ned i kurven?

Hvad tænkte du i sekunderne inden?
Hvilke tanker inde i dit hoved gjorde OK, at vælge chokoladen fremfor æblet?
Hvordan står de tanker overfor dit ønske om at tabe dig?

3. skridt

Ved at svare på de spørgsmål kan du finde lige præcis den tanke eller række af argumenter, som får dig til at spise chokoladen. Og først da kan du omstruktere og udvikle den række af modargumenter, så du ikke længere vælger chokoladen, men fx et æble.

Det er lidt svært at fortælle noget generelt om, hvordan man laver modargumenter.

Personlig brugte jeg en overgang teknikken, at jeg rent fysisk blev stående ved slikhylden og tog fx en bounty op og vurdere for og imod indtagelsen af bountyen. Det argument som oftest medførte, at bountyen blev lagt tilbage igen var: Slik understøtter ikke den vægttabsproces jeg har gang i.

4. skridt

På nuværende tidspunkt har du sat en stopper for din uhensigtsmæssige adfærd, da du har styr på dine automatiske tanker. Allerhelst har du nu også udviklet et nyt sæt automatiske tanker, som resulterer i en mere konstruktiv adfærd i forbindelse med din vægt.

Det gør så, at du nu kan bevæge dig over i, at løse de problemer som du tidligere reagerede på.

Du kan muligvis bruge samme “teknik” som 2. skridt i forbindelse med mange af de andre ting som bekymrer dig. Fx kan du sammen med din partner finde årsagen til jeres skænderier, hvis det er skænderier som udløser den adfærd som skal ændres.

5. skridt

. Naturligvis drejer at sætte følelsesmæssigt punktum i sig ikke om et fysisk punktum.

Det drejer sig om, at du afslutter en gang for alle den oplevelse eller række af oplevelser, som har givet dig det tankemæssige åg du har båret rundt på så længe.

Hvordan sætter man så et følelsesmæssigt punktum. Det gør man ved at tilgive.
Ikke tilgive i kristen forstand a la tilgiv synderen, men ikke synden. Ej heller tilgive for at den person som gjorde noget ved dig, så vedkommende får sjælefred.
Tilgivelsen skal gives, så man i bedste egoistiske forstand selv får fred i tankerne og man kan komme videre i ens liv.
Forstil dig, at du bruger en del energi mod en given person eller situation fx du ikke ønsker at komme visse steder fordi du risikerer at møde personen eller situationen om, at du ikke ønsker at motionere, da det minder dig for meget om tidligere tiders motions fiaskoer. Du bilder dig muligvis selv ind, at du er kommet videre i dit liv…..og ja, på et eller andet plan kommer man videre i ens liv, MEN der er stadig de steder du undgår og den motion du ikke får dyrket, så på det plan har personen eller aktiviteten fra din fortid en fodlænke på dig. Indtil du har tilgivet personen, så er du lænket sammen med personen. Indtil du giver slip på vedkommende, så har du ikke magten over din færden, det har personen.

Hvordan er det så med det der tilgivelse er det bare noget man råber, når man står på en øde mark. Eller hvad?
Nej, så nemt er det dog ikke. Det man gør er, at finder den mindst ressourcekrævende aktivitet for at kunne afslutte kapitlet i ens liv.

For nogen er det, at opsøge den person og se vedkommende i øjnene og så fortælle vedkommende, hvordan man har det og man afslutter med noget i retning af: men det er slut nu!

Eller for at sige det kort:

Frihed er, hvad du gør ved det, det er gjort ved dig.
Jean-Paul Sartre (1905-1980)

Lad mig fortælle om et had-forhold jeg selv havde.
For et par år siden blev jeg fyret – uretmæssigt – fra en arbejdsplads.
Den person som underskrev fyresedlen gjorde det uden at blinke. Uden
at undersøge sagen dybere. Han troede bare på min chef (som altså ikke
var helt ærlig i sin fremlægning af sagen). Juridisk set fik jeg hvad
jeg ku’ få.
Jeg skulle fandme aldrig nogensinde betræde butikken igen… Og personen
som underskrev fyresedlen var nok den mest lede idiot overhovedet. I
hele taget var tankerne om firmaet negative negative. Der var næsten
ingen grænser for hvor ond firmaet er. Jeg skulle aldrig nogensinde
betræde det firma igen.
Sådan gik det i 4-5 måneder indtil jeg læste om den med tilgivelse, samt
hvilken magt man lægger overpå den man lægger for had. Jeg brugte mange
kræfter på dette had. Det havde indflydelse på, at jeg kørte en omvej
for ikke at komme i nærheden af butikken. I hele taget havde det had
jeg nærede indflydelse på hvor og hvordan jeg færdedes.
Det ville jeg ikke længere. Jeg forsøgte i en stykke tid mentalt at
tilgive min chef og underskriveren. Det hjalp ikke.
Jeg gjorde så det, at jeg simpelthen tog min indkøbsseddel og handlede
butikken. Da jeg så min gamle chef og hilste pænt og udvekslede et par
høflighedsfraser og købte videre ind. Det var intet omkring tilgivelse
i samtalen, men alene det at se manden i øjnene igen….damn, det gjorde
godt.
Jeg siger dig…denne samtale gav et sådan følelsesmæssigt løft, så selv
regnvejr er godt vejr.
Der var så underskriveren tilbage…hmmm. Et par måneder senere var
det så heldigt, at jeg i anden sammenhæng blev inviteret til firmaets
hovedkvarter og havde mulighed for at møde manden. Jeg tog til
arrangementet med MIN dagsorden. Fik udvekslet et par høflighedsfraser
med manden.
På vej hjem fra arrangementet var det første gang i 10 måneder, at jeg
var glad. Jeg mener ikke påtaget glad, men virkelig glad helt ind til
knoglemarven. Jeg begyndte faktisk at fløjte glade melodier.
Det mest åndsvage ved det hele var: Al den energi jeg brugte på at hade
de to mennesker…. den eneste som brugte energi på hadet..Det var for
så vidt kun mig. De var sgu da ligeglade og fyringen var jo bare noget
de lavede med venstre hånd.