Hvad er motivation? Og hvorfor du ikke bør bruge den til vægttab!

I forbindelse med vægttab:  Det som driver dig til at blive ved at med at foretage ændringsadfærden væk fra din overvægtsfremmende adfærd hen imod normalvægtig adfærd.

Mere overordnet kan man sige, at ens motivation er den udslagsgivende faktor, som medfører en aktivitet du ellers ikke vil udføre.

De fleste har prøvet arbejdsdage, hvor man bare ikke gad stå ud af sengen. Men alligevel slæbte man sig afsted på jobbet….og så var dagen alligevel ikke så ringe endda.  Hvad sker der en sådan dag?  Hvilke mentale mellemregninger sker der fra du lukker øjnene op til du alligevel træder ind på arbejdspladsen?

Motivation kan have mange former og variationer, hvorfor det i dette forum vil være ret svært at beskrive, hvorledes motivation ser ud for netop dig.

Helt grundlæggende, og det lyder nærmest plat, så består motivation af to dele: Belønning eller straf*.

*: man kan også kalde det for negativ konsekvens. Det er dog mere jordnært at kalde det for straf.  Der kan snildt være negative konsekvenser, som ikke i traditionel forstand opfattes som straf.

Belønning i form af, at du ved med dig selv, at såfremt du gennemfører aktivitet/proces X, så vil der på den anden side af processen være “krukken af guld”, som du gerne vil have.

Og som modpol straffen: Såfremt du ikke gennemfører processen, så vil der komme en konsekvens, som er så ubehagelig for dig, at du helst undlader at få konsekvensen og du derfor gennemfører.

Lige for at vende tilbage til det med den arbejdsdag, hvor man bare ikke gider og alligevel gør.
Der ser motivationen ud – i grove træk – som dette:   Det kan godt være der ligesom mangler en intern lyst til at gøre noget den dag….tilgengæld er konsekvensen ved ikke at møde op på arbejde, at du bliver afskediget.
Nu er det at blive afskediget ikke en straf i sig selv, men det følger så mange andre afledte konsekvenser af en afskedigelse, at man ligesom helst ikke vil lade det komme så vidt.

Og hvad har det belønning/straf-tankegangen med vægttab at gøre.  Jo, ser du:  Prøv bare at bladre forskellige af internettets diskussionsfora igennem og du vil opdage, at Motivation fylder ret meget i overskrifter, tekster og tanker hos debatdeltagerne.

Forestil dig, at din overvægtsfremmende adfærd er en lang lige blyantstreg som endnu ikke er tegnet, men er i gang med at blive tegnet
I de perioder, hvor du er “topmotiveret” for vægttab, så er sket en påvirkning – fx slankekurs anprisning i et blad, samtale, læsning andre blogs end de3faktorer.dk – som gør, at du ændrer retning af stregen.  Så snart påvirkningen ikke længere er tilstede (fx du har tegnet rundt om den eller den på anden måde er forsvundet), så forsætter din hidtidige adfærd.

Derfor kan du ikke bruge motivation til vægttab. Og da slet ikke på den lange bane.   Du skal have så mange påvirkninger, at din adfærd hele tiden ikke længere er overvægtsfremmende.

Du kan ligeså godt fra NU selv bestemme, at den retning som din blyantstreg skal have en ny retning. Vel og mærke en retning som DU bestemmer.
På den måde bliver dit vægttab ikke en reaktion på ydre påvirkninger, men proaktivitet som du tager føringen i.

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.