Jeg fik ikke skrevet noget igår, så må jeg hellere skrive for to dage idag.
Igår var der 3. hviledag wii-udfordringen, hvorfor wii-fjernbetjeningen blev på sofabordet.
Tilgengæld fik jeg gået mig over 10.000 skridt, ligesom dagen før….og igen idag og resten af ugen har jeg indlagt det som ekstra opgave for mig, siden volleyball-træningen om onsdagen er aflyst.
Jeg fik talt skridtene mellem Sjælør og Valby station: 2565 skridt. Og jf. ruteopmåleren på motiononline er det 1,85 km mellem de to stationer. Det giver en gennemsnit skridtlængde på 72,13 cm.
Det tog mig 32 minutter.
I 10.000 skridt-skala vil det sige, at jeg skal afsætte 96 minutter eller 7,2 kilometer af til at gå 10.000 skridt.
Puuuuuuuuuuuuuuuuhhhhhhhhh, godt det kun er denne uge, at jeg skal gå 50,4 kilometer og 11 timer til at opfylde min målsætning.
Jeg bliver mere og mere glad for både crosstræner, volleyball, men sandelig også den cykeltur jeg har til/fra arbejde, når det ikke er helkoldt her i landet. For husk, at det er 11 timer pr. uge, hvor jeg ikke kan gøre andet end at sætte det ene ben foran det andet.
Jeg glæder mig til, at kong vinter slipper sit tag i Danmark, så jeg igen kan falde tilbage til min ordinære rutiner. Ikke fordi jeg syntes, at det ikke er spændende at afprøve noget nyt og anderledes, men snarere fordi mine ordinære rutiner giver mig meget mere nydelse end gåturene.
NB: Jeg har endnu ikke lavet dagens Wii-øvelser, da jeg er beskæftiget andet steds i byen.
www.de3faktorer.dk