Det betyder egentlig kun, at du tager hånd om dine problemer uanset hvor små de end måtte syntes at være i “det store livs-spil” eller andre menneskers ulykkelige situation.
I samme åndedrag skal du lige vide, at du naturligvis ikke skal tromle igennem andre menneskers problems-færer eller skide højt og flot på resten af samfundet.
Snarere et balanceret tilvalg af de ting du gerne vil gøre noget ved. hvis så en overgang må betyde, at du melder afbud fra frivilligt arbejde eller på anden måde nedprioriterer andre, jamen så gør det. Du har et problem at ville tage vare på, hvorfor du naturligvis skal indsætte de nødvendige ressourcer hertil.
Hvis du er arbejdsløs, så kan du i bedste navlepiller-stil sagtens omgåes mennesker i samme situation som din, hvor I hjælper hinanden med at finde arbejde. Blot vær opmærksom på, at et sådant samvær kan udvikle sig til en nedadgående spiral af ukontruktive tanker og handlinger om, at samfundet er noget hø fordi nogen ikke giver dig et arbejde.
Samfundet vil tilgengæld være hamrende ligeglad med din kræve-mentalitet……men vil belønne din give-mentalitet, når du tager ejerskab i din situation og finder et job…..de er der….måske ikke verdens fedeste job, men de er der.
På samme måde med vægttab – eller for mig: vægtøgning. Ligeglad-ligheden eller Laissez-faire-holdning (tilsigtet eller ej). Det fører ingen vegne.
Udpeg problemet. Og gør noget ved det.