Chris MacDonald: Når det unormale bliver normalt | Fri

image

Chris MacDonald: Når det unormale bliver normalt | Fri.

 

Ja,  hvad er normen for normal?

Tøjproducenter har det med at downsize ting dvs.  tidligere XXL-størrelser kaldes nu for L, da det får kunder til at tro, at de er gået to tøjstørrelser ned.

Producenter der hylder den GenereltDagligeAdvarsel (GDA)…de downsizer sjovt nok også (lige opdaget på en pose M&Ms hvor deres tidligere standardpose var 45 gram, så er den nu tilsyneladende kun 36gram….hvilket så er så heldig, at bringe kcal%’en ned under de magiske 10 for én portion ((((sjovt nok har jeg så aldrig set en sådan standardpose, da detailhandlen har mest af 200grams poserne)))).   Man burde med rette spørge: hvem fanden sætter de der standarder?

Ej kære venner…….ta’ fat i den normale hverdag I selv lever….og find ud af hvilken del af jeres normale hverdag som understøtter en overvægtig tilværelse…..og gå igang med at gendefinere normalen i retning af en adfærd som understøtter en normalvægtig* tilværelse.

 

*: set ud fra BMI

Posted in Hjerne | Tagged | Leave a comment

Wattmax…udemærket

En lidt lavere puls i dagens wattmax test end for tre måneder siden….og en højere hastighed, så snart jeg ikke “kan mere” i selve wattmax-testen.

Om det er signifikant forskellig i forhold til hinanden skal jeg ikke kunne sige, men jeg er også en smule ligeglad….bare jeg kommer på crosstræneren hver dag fra nu til den 27. juli.

17. juli 2011 RØD STREG vs. 22. april 2011 GRØN STREG

Posted in motion | Leave a comment

Lidt for meget kage…

Banankage med jordbær

…men nøj hvor jeg nød det.De seneste dage har jeg altså ikke været særlig fokuseret på vægttab og “the deal with sister in law”.

Der er 10 dage til deadline og dagens vægt siger 103,2. Der er ét socialt arrangement tilbage inden, som er næste lørdag. På arbejde har jeg plus på flex-kontoen…..så der er rigelig af mulighed for at holde korte arbejdsdage og crosstræner-træningspas.

Posted in Hjerte, Indkøbskurv | Tagged , , , | 1 Comment

Politiken – en ekstrem avis?

Ej vel.

 

Det er fantastisk, at Politiken har en 10dages-serie omkring fedme. med både individ-historier, samfundspersketiv og Image-problematiker.

markedsføring

Bedre mærkning

Jeg kan rigtig godt li’ afstemningen om de forskellige tiltag  fx bedre mærkning og slut med aktiv markedsføring af usunde produkter …..gad egentlig gerne vide hvem der har plederet for det tidligere?

Posted in Artikler fundet på nettet, Hjerne | Tagged , , , | Leave a comment

God mad og vin.

image

image

image

image

image

image

image

En fantastisk middag på acquamarina.

Posted in Hjerte, Indkøbskurv | Leave a comment

Cupcake og iskaffe

image

Cup caken er lidt skuffende fra bareso. Men iskaffe…..mums.

Posted in Indkøbskurv | Leave a comment

Rette værktøjer til de rette problemer.

Jeg har de seneste dage slået et slag for  kalorieforbrug>kalorieindtag=vægttab.

Det kan virke en ret mekanisk tilgang til vægttab…som om jeg måtte være blind for psykologiske knaster.

Det er jeg altså ikke!

Såfremt der måtte være psykologiske “skeletter i skabet”, jamen så sig goddag til dem. I det tempo som du syntes skelettet tåler dagens lys. Et lille fif kan du læse om her.

Det kan sagtens være, at man har problemer som overstiger eget formåen….så søg hjælp.  Der er altså ikke nogen som takker dig for at lade være.

Indtil et bestemt tidspunkt bliver mad gerne brugt som dulmer (måske endda dumle).
Til en vis grænse er mad ovenikøbet en nødvendighed for at leve.
Når mad bliver forbrugt i en sådan mængde, at den grænse forlængst er overskredet….så kan man altså lige vågne op op….og så tænke sig tilbage til hvad mad egentlig SKAL bruges til. Nemlig til at optage næring, så man kan eksistere uden at være fysisk sulten eller utilpas.
Når man indtager mad af andre årsager fx social spisning, mindske nedtrykhed, stresse af eller hvad det måtte være….så undersøg andre måder at dække samme behov og start bare med færrere kalorier i første omgang.
At flytte sig til ingen kalorier for at dække behovet…det skaber bare andre psykologiske barrierer over tid, som fører til endnu et nederlag…og så fremdeles.

Start med en smule mindre end det du tror du kan magte.
EKSEMPEL: hvis du ved, at du spiser en pose vingummi om dagen.  Og du egentlig gerne vil nøjes med 5 stykker vingummi….så er klassikeren: åben posen, ta 5 stykker og smid resten ud!
Min ide er så, at du åbner posen og smid 5 stykker ud….og NYD resten uden distraktion og med fuld opmærksomhed rettet mod det éne stykke vingummi du spiser ad gangen.  Du må gerne spise vingummi…alt er tilladt. Når du oplever, at du har fået dækket samme behov ved 5 færrere stykker…så prøv at smide 10 stykker ud næste gang.

Posted in Hjerte | Leave a comment

Jeg har sagt det før…og gør det igen.

Der behøvedes altså ikke forskning til at finde ud af noget så hverdagsagtigt som madvalg.

Jeg har desværre ikke forskningskroner i ryggen og alligevel tør jeg våge den påstand, at gennemgår man de fleste overvægtiges madkvitteringer (supermarkeder, tankstationer, pølsevogne, fastfood osv osv), så vil man opdage, at vægttabsfremmende ingredienser enten fylder meget lidt blandt antallet af varenumre….eller også er repræsenteret i sådanne mængder at indtagelse af de indkøbte ellers vægttabsfremmende ingredienser skaber overvægtsfremmende kalorieindtag.

Det drejer sig netop ikke om, at slå sig selv oven i hovedet med slagord som “tage ansvar for sit liv” eller piske sig selv til blods, såfremt chokoladebaren sniger sig ned igennem spiserøret.

Små vanemæssige skridt er allerede fint dokumenteret og indeholder en intern cirkulær logik, hvor det for raske overvægtige altså kun kan være en succes. For personer som lider af en eller anden sygdom som gør, at den almindelige regel kalorieforbrug>kalorieindtag=vægttab ikke gælder…jamen forsk løs. For raske overvægtige: gør noget mindre end der kan magtes og oplev succes ad den vej!

Posted in Hjerne | Leave a comment

Tema1_januar2011.pdf Bispebjerg Hospital.

Tema1_januar2011.pdf (application/pdf Objekt).

Jeg har følgende kommentarer til denne introduktion til fedmeforskning på Bispebjerg Hospital:   Det er skræmmende, når man skal bruge skattekroner på så basal psykologisk viden som findes i hobetal i udlandet!
Eller ganske almindelig psykologisk tankevirksomhed.

 

her lidt mere uddybende:

 

Ta’ fx den første artikel som har misoverskriften om, at det handler om andet end kost og motion….når man så dykker ned i selve artiklen om hvilke tiltag man vil sætte igang, så drejer det hele sig netop om kost og motion. Jeg kan allerede nu forudsige resultatet af den del af forskningen: hurra, det virker at udsætte mennesker for sundere mad end de ellers ville vælge…og motionere mere sammen med dem end de ville have gjort af sig selv. Igen: forskning skal der til…..men kære forskere: behøvedes I at forske i noget som giver sig selv? Nå jeg nærlæser lige de næste artikler også.

 

Og til the grand finale: artiklen om, at “forsømmelse” i barndommen giver større sandsynlighed for fedme…..sorry: Old news! Det gør stadig ingen forskel, når nu man er blevet voksen og man har fået fedmen ind under huden, at ja KAN VÆRE at ens erfaringskonto har nogen mindre rare posteringer og at det har resulteret i lidt for høj BMI og/eller taljemål…. Fysiologisk set gælder det stadig om at indtage færre kalorier end man forbrænder….der skal så lægges et par psykologiske mellemregninger ind for at betræde processen mod en mindre overvægtig tilværelse. Måske kræver det hjælp ude fra…så opsøg den hjælp….det er stadig ingen naturlov som siger, at bare fordi man tidligere har haft det skidt…at man selv skal vælge at have det skidt fremadrettet. Nå…jeg må hellere skrive lidt på min egen blog. sitet her er trods alt ikke kun mit 🙂

 

Posted in Artikler fundet på nettet, Hjerne | Leave a comment

SKRIV: Hvad skal vi gøre for at bremse fedme-epidemien? – Politiken.dk

SKRIV: Hvad skal vi gøre for at bremse fedme-epidemien? – Politiken.dk.

Og debatten kører lystigt.

Helt ærlig, så er “fedme-problemet” flersidet og der findes på flere niveauer altså ikke nogen nemme løsninger.
Hverken for den enkelte som har fedmen ind under huden;  Fede mennesker som gruppe (både gruppen selv og dem udenfor gruppen) eller på samfundsplan. Og indenfor de 3 niveauer kan man igen tale om tveæggede sværd: præventiv og intervention

Der er mange facetter at tage fat på….ingen af dem er “det golden ticket” til  “one size fit all”-løsninger.

Lad mig tage fat på de 3 niveauer som jeg beskrev tidligere.
(hehehe, tallet 3 er vist et ret gennemgående tema her på sitet 🙂  ).

INDIVIDET

Individet har magten! Individet sidder i sin egen hverdag og ved eller vil i løbet af kort tid være istand til at vide, hvorledes hverdagen ser ud.  Og ud fra hverdagen iværksætte ændringer/tiltag som på den korte og lange bane giver vægttab.
Det kræver altså ikke lange ph.d-uddannelser eller flotte eksamner i ernæringsvidenskab at skaffe sig lødig information ens hverdag, når det drejer sig om kalorieindtag vs. -forbrug.

FEDE SOM GRUPPE

Noget af det nemmeste i verden at falde på halen for en gruppevis forynkling af ens egen situation eller udefra kommende stigmatisering giver heller ikke nogen kommende normalvægtige. At problematisere sig selv eller andre skaber unødige forhindringer på vejen henimod en konstruktiv tankegang.
Naturligvis skal de problemer som måtte være ikke “tales væk” eller nedprioriteres i rækken af tanker man har.   Problemerne skal bare ikke fylde mere end det de reelt skal have plads til. Og den enkelte tanke bør ikke stå alene eller fremstå som “den eneste ene”-løsning.

PÅ SAMFUNDSNIVEAU

Tja, fra der hvor jeg sidder, så har de tiltag som er tilstede i samfundet spillet fallit!  Det er ligesom et IC400-tog som blev bestilt for mange år siden, men aldrig bliver leveret!  Tiden er – og har været det et stykke tid – inde på at tage skeen i den anden hånd!  Altså, hvis man reelt vil lave noget ved “fedme-epidemien”.  Forkølede informationskampagner, jagt på store individer, lægge yderligere opgaver på den udhungrede folkeskole, afgifter/-fritagelser  og hvad der ellers har været af velmente men ineffektive opfindelser de sidste 30-40 år….det burde selv den mest tålmodige politiker snart indse, at trykke yderligere på de knapper ikke kommer nogen vegne!
Hvis man virkelig vil gøre noget ved fedmen her til lands, så skal man gøre det i praksis mere besværlig at være fed hhv. fastholde en fedme-understøttende livsstil.  Som samfundet er skruet sammen i øjeblikket skal man som individ være meget aktiv for at holde “den slanke linje”.  Mit forslag – og jeg har nævnt et par gange – at man skal skabe en ny hukommelse hos forbrugerne. Gør det mere tilgængelig at være sundere ved at gøre det mere besværlig at være usund. Det kan godt være, at der stadig nogen som vil bestille pizza’er og æde chokolader i massevis…..men så skal de sørme selv huske det.   Dem som reelt egentlig ikke ahr lyst til at spise mindre sund (usund), jamen de får det lettere, da de ikke bliver mindet om det usunde, da det er blevet mere besværlig at være usund.

 

Det kan godt være, at det lidt nytænkning  og for liberalistere et skræmmebillede over at staten regulerer hvad der må eksponeres……jep, sålænge staten skal betale regningen, så syntes jeg faktisk, at staten også bør bestemme hvad musikken spiller!   Og nej, løsningen er ikke brugerbetaling, men at de virksomheder som sælger deres usunde fødevarer….de så reelt betaler hvad der produkter anretter af skade!

Posted in Artikler fundet på nettet, Hjerne | Leave a comment