Til overskriften bør jeg nok tilføje: , når man vil opnå varigt vægttab/vægtkontrol
Når man vil tabe sig for bestandigt, så er der kun én ting der hjælper: en livslang holdning til forholdet: kalorieindtag vs. kalorieforbrug.
Livet hidtil har været til kalorieindtagets fordel, hvilket har givet den vægt man står med den dag man har erkendt, at nu går den ikke længere.
For at opnå et vægttab, så skal forholdet vendes til kalorieforbrugets fordel indtil ønskevægten er opnået.
Herefter er kunsten, at etablere en varig balance mellem indtag og forbrug.
Hver gang jeg i sammenhæng med vægttab hører udtrykket “at være på kur” eller udtryk i familie hermed, så får jeg kuldegysninger og kan uden krystalkugler el. kaffegrums forudse, at det vægttab personen får etableret ikke giver et varigt vægttab.
Rent sproglig går jeg ud fra, at kur er kommet fra Tyskland, hvor der en hel kurindustri. Kendetegnet ved “at være på kur” er at kur er en midlertidig tilstand eller man besøger et givent sted, hvor man ikke er omgivet af de samme stressfaktorer som i ens dagligdag. På kuren kan man naturligvis få tips&tricks til hvordan skal gøre, når man kommer hjem. Der er dog tit langt fra tips&tricks som gives i et fremmed sted til dagligdag.
Det samme med slankekure, hvor man for at opnå et vægttab følger en mere eller mindre lødig liste af forbud og påbud. Man kalder dem måske ikke forbud og påbud, men for retningslinjer eller “de gode ting” og overfor de ting som man ikke må så “synder man med dem”.
I starten regner man da med, at lige netop de tiltag man nu retter sig efter sagtens kan vare ved indtil man har tabt sig 10, 20, 30 eller 40 kilo (måske mere).
Sagen er jo bare den, at livet ikke kan leves i et miljø hvor man ikke udsættes for fristelser eller man kommer ud for forskellige oplevelser, der gør man griber til chokoladebaren. Man kan sagtens “rive en periode ud af kalenderen” og så i den periode være på kur. På et eller andet tidspunkt dukker dagligdagen op igen, chefen er en røv, børnene skriger, manden sidder i sofaen og bøvser ….hvad er så lettere end at gribe ud efter pizzasedlen?
Men hvad skal man gøre istedet?
Jeg plederer for, at man sætter sig ind i hvad man gerne vil opnå og så ændre tingene i dagligdagen direkte. Give ændringen tid til at virke. Derefter finde et næste tiltag osv osv.
Eller også virkelig tage ens dagligdag om til kritisk revision, hvor man tænker over hvilke værdier man ønsker at udleve
EKS1: man vil gerne være en aktiv person….Er det så aktivt at sidde og se en fodboldkamp? At være aktiv er vist at spille fodbold.
EKS2: Man vil gerne være en kærlig far…..er det at være kærlig, at man giver lørdagsslik allerede om tirsdagen? Eller er det aflad?
EKS3: Man vil gerne være ærlig….Er det ærligt at bilde sig selv (og andre) ind, at man spiser sundt, når der ryger 3 Rittersport ned om dagen? Ved man så i hele taget hvad det vil sige at spise sundt?
EKS4:……nej ikke flere eksempler….. jeg tror, at den kvikke læser godt kan se at det drejer sig om at undersøge nogen værdier man vil repræsentere og så se kritisk på hvad man reelt gør.
En sådan kritisk revision kan godt gøre ondt. Man føler ligesom, at man rammer bunden eller i hvert fald rammer et bump som ikke var rart at ryge i
Revisionen skal ikke være revselse af ens liv, men en slags opgørelse over de aktiviteter som man laver sat overfor de værdier man har, hvor fokusområdet er vægttab. Sagt på en anden måde: Hvad er teori og hvad er praksis?