De af jer som følger med i bloggen har læst, at jeg har anskaffet mig en crosstræner.
For de af jer som ikke har læst, så klik her for at se de blogindlæg jeg har markeret med crosstræner.
Og som jeg vist nok causerede over tidligere, så er anskaffelse af motionmaskine ikke er helt nok.
Maskinen skal ligesom bruges.
Maskinen er nu ca. 4 måneder gammel og jeg har fundet ud af følgende fordele ved brugen af crosstræneren:
– vejr-uafhængig
– nem at bruge
– man arbejder i eget tempo
– skånsom ved leddene
– effektiv (sådan føles det i hvert fald)
– man kan se tv/dvd samtidig med motionen.
– man kan følge med i forskellige målinger: tid, afstand, kilojoule-forbrug, puls mv.
Ulempen er så desværre, at en sådan maskine fylder temmelig meget i lejligheden.
Hvordan bruger man så en crosstræner?
Jo, i al sin enkelthed: op på maskinen; hvil hænderne på håndtaget og bevæg benene.
Lyder næsten for let til at være sandt…jeg vil dog også straks indrømme, at der er tale om selve den fysiske udførsel af crosstræning som er så let.
Nu skal man dog være mere end monotænkende for at vide, at motion er mere end det fysiske ved motionen. Der skal ligesom noget interessant eller sjovt ved motionen. Man kan også sige, at den tid man bruger på crosstræneren ligesom skal give noget afkast.
Udtrykket afkast bruges normalt i investeringsøjemed, hvor man måler afkastet i procent af den investerede kapital.
Ved motionen er det ikke helt på samme måde, men der findes dog alligevel nogen parametre man kan måle på.
Særlig på crosstrænere findes der flere faktorer man kan måle. På den maskine jeg har købt kan man måle på puls, kilojoule, hastighed, kadance (omdrejninger pr. minut); tid og hastighed.
Jeg har gennem de sidste par måneder i hver enkelt trænings-pas (den tid jeg måler) haft forskellige mål for træningen fx 10 kilometer inden en time; 3000 kilojoule inden en time; coopertesten og jeg har faktisk fundet ud af, at det er lidt for let at nå de mål.
Jeg fandt nemlig ud af, at man meget nemt kan lave 10 kilometer på 55 minutter, men så var det ligesom at ens kilojoule-forbrug kun var ca. 2300 eller når jeg har brugt 3000 kilojoule, så har jeg kun løbet 8 kilometer på 51 minutter. Dvs. at jeg sagtens kan opnå hver enkelt målekriterium, men så sker det på bekostning af et andet (ok, det andet målekriterium har så ikke været en del af succeskriteriet).
Når jeg nu skruer succeskriteriet lidt anderledes sammen:
kombination kilojoule-forbrug med afstand OG tid fx forbruge 3000 kilojoule OG gøre det inden en time, samt få fuldført 10 kilometer.
Prøv og se her hvordan mine hidtidige resultater har været:
| dato | tid | km | Kj | gns. km/t | RPM | kommentar | |
| tirsdag, 04-11-2008 | 00:51:34 | 8,33 | 3005 | 9,6 | 60 | Program 6 + ekstra tid | |
| onsdag, 05-11-2008 | 00:51:34 | 8,77 | 3006 | 9,7 | 61 | Program 5 ekstra 25 modstand + ekstra tid | |
| søndag, 09-11-2008 | 00:36:07 | 5,64 | 2184 | 9,3 | 59 | Program ej noteret; samme forløb med lille pause | |
| søndag, 09-11-2008 | 00:49:39 | 7,89 | 3008 | 9,5 | 60 | I alt: 49m39s (1. løb: 36:07) | |
| mandag, 17-11-2008 | 00:38:08 | 6,61 | 2036 | 10,3 | 65 | Program 5 med ekstra modstand | |
| fredag, 28-11-2008 | 00:38:08 | 6,89 | 1677 | 10,8 | 68 | Program 5 uden justering | |
| fredag, 28-11-2008 | 00:55:00 | 10 | 2329 | 10,9 | 68 | I alt: 55m00s (1. løb: 38:08) | |
| søndag, 30-11-2008 | 00:12:06 | 2,43 | 732 | 12,1 | 76 | Cooper | |
| søndag, 30-11-2008 | 00:30:05 | 4,74 | 1734 | 9,4 | 59 | Program 3 m 5watt stigning hvert minut | |
| lørdag, 06-12-2008 | 00:30:06 | 4,63 | 1886 | 9,2 | 58 | Program 3 m 5watt stigning hvert minut | |
| søndag, 07-12-2008 | 00:32:04 | 4,65 | 2457 | 8,6 | 54 | Program 1; fremtil minut 20 fuldfart, herefter som jeg havde kræfter |
siden artiklen blev skrevet første gang har jeg fået et ganske udemærket program som beregnet til Kettler CTR3. Og det program kan lave nogen grafer, som jeg har beskrevet i blogindlæggene:
21. marts 2010, hvor jeg har arbejdet i samme afstand og mindre puls.
25. marts 2010, hvor jeg beskriver en af min tilbagevendende trænings-programmer.
30. marts 2010, hvor jeg i lidt flere detaljer fortæller om mellemtider, puls og hastighed.